Samfundsøkonomiske omkostninger

Her kan du læse om de samfundsøkonomiske omkostninger ved vold i nære relationer og vold i familien.

Omkostningerne generelt

Hvert år udsættes omkring 38.000 kvinder og 19.000 mænd for fysisk partnervold (1), mens der i gennemsnit er 3-4 elever i hver 8. klasse, der udsættes for fysisk vold af en forælder hvert år (2).

Ud over de menneskelige omkostninger har volden også store samfundsøkonomiske omkostninger.

Nationale undersøgelser estimerer, at vold i nære relationer årligt koster det danske samfund mindst 1 milliard kroner. Udgifterne ved fysisk partnervold mod kvinder er beregnet til at koste 500 millioner kroner årligt (3), mens udgifterne ved børn, der oplever vold i familien, er beregnet til at udgøre omkring 450 millioner kroner om året (4).

Den ene milliard dækker – desværre – kun en del af omkostningerne. Ud over den ene milliard kommer udgifterne til andre former for vold end den fysiske. Ligesom de langsigtede omkostninger, når en kvinde udsættes for vold, ikke er opgjort. Der er heller ingen opgørelser over omkostningerne ved voldsudsatte mænd. Derudover er der ingen tal for udgifterne, når børn oplever vold, efter de er fyldt 15 år. Endelig har vi ingen opgørelser med fokus på voldsudøverne.

Det er på denne baggrund tydeligt, at der er behov for nye tal på hele voldsområdet både i forhold til voksne og børn, som har været udsat for vold eller oplever vold i hjemmet, og ift. de mennesker der udøver vold i en nær relation.

Læs om de forskellige former for vold

De voldsudsatte kvinder

De samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet ved partnervold mod kvinder, omfatter kun kvinder, som har været udsat for fysisk partnervold. Men vold, og især vold i nære relationer, omfatter også andre voldsformer, som fx psykisk og seksuel vold.

De samfundsøkonomiske omkostningerne ved voldens mange ansigter er derfor ikke belyst i eksisterende sundheds- og sygelighedsundersøgelser eller i registerdata. Derfor må udgifterne ved vold mod kvinder i nære relationer forventes at være højere end 500 millioner kroner årligt. Her er således tale om en nedre grænse.

Omkostningerne ved fysisk partnervold mod kvinder dækker desuden kun over omkostninger i sundhedsvæsenet, hos politi, retsvæsen, ophold og rådgivning på krisecenter samt de kortsigtede tab i samfundsmæssig produktion.  Der er således ikke tal på de langsigtede samfundsøkonomiske omkostninger. Men vi ved, at volden kan have følgevirkninger såsom PTSD, depression og angst (5). Derudover har kvinder, der har været udsat for vold, et højere sygefravær, end kvinder der ikke har været udsat vold, ligesom hver fjerde voldsudsatte kvinde mister sit job efter at have været udsat for vold (6). Dertil kommer, at forældreevnen svækkes som følge af volden, og derfor udsættes mange af børnene for alvorlige omsorgssvigt.

Når børn oplever vold

De samfundsøkonomiske omkostninger – opgjort til 450 millioner kroner for en årgang – der er forbundet ved, at børn oplever vold i familien, er alene baseret på merudgifter til anbringelser, forebyggende foranstaltninger, indlæggelser (somatiske) og ambulante behandlinger (somatiske) fra barnet er 0 til 15 år.

De 450 millioner kroner udgør derfor en nedre grænse, da man ikke medregner udgifter til anbringelse og forebyggende foranstaltninger i barnets 16. og 17. år. Dertil kommer, at man ikke medregner sandsynlige konsekvenser på længere sigt såsom øget kriminalitet, forringede uddannelsesmuligheder, forringet sundhed og lavere livstidsindkomst.

Bliv klogere på lovgivningen i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien.

(1) Vold og seksuelle krænkelser. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2018.

(2) Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark. SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. 2016.

(3) Voldens pris. Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2010.

(4) Børn, der oplever vold i familien. Omfang og konsekvenser. SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. 2017.

(5) Psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af psykisk vold i parforhold. Kortlægning af forskning. Lev Uden Vold. København. 2018.

(6) Voldsramte kvinders arbejdsliv. En undersøgelse af sammenhængen mellem partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet. Servicestyrelsen. Odense. 2009.