Ugivelse: Indblik – Forældre, der udøver vold: Hvad ved vi, og hvad kan vi lære?

|

Kategorier

Alle publikationer , Danske publikationer
|

| Lev Uden Vold | København | 2026 |

"Indblik – Forældre, der udøver vold: Hvad ved vi, og hvad kan vi lære?" er den anden af fem udgivelser, der skal styrke viden om forældre, der udøver vold mod deres børn.

Udgivelsen samler viden fra Lev Uden Volds tidligere undersøgelser og håndbøger om partnervold, vold i familien og vold mod børn. Den bygger samtidig på erfaringer fra Lev Uden Volds nationale hotline og rådgivningstilbud til mennesker, der udøver vold mod en nær relation.

"Indblik – Forældre, der udøver vold: Hvad ved vi, og hvad kan vi lære?" er udarbejdet af Lev Uden Vold.

Udvalgte hovedfund fra udgivelsen:

  • Der findes ikke én type forælder, der udøver vold –men der er mønstre, som går igen, fx oplevelser med vold i barndommen. 
  • Vold er ikke et isoleret træk ved et menneske – det opstår i krydspres mellem forældrenes livsomstændigheder, belastninger og relationer.
  • Mange forældre oplever ambivalens: et ønske om forandring, men også frygt for at miste barnet eller at blive stemplet som ”dårlig forælder”.

  • Skam og mistillid kan betyde, at hjælpen først søges sent – eller når andre griber ind, fx fagpersoner eller pårørende.

  • Mange beskriver, at det først er i mødet med en fagperson, at de langsomt tør sætte ord på det, de ellers har gemt væk i skam, frygt eller benægtelse.
  • Viden om forældrenes erkendelse og motivation for forandring er begrænset   og vores viden stammer primært fra arbejdet med voksne, der har udøvet partnervold. 

Download udgivelsen her

Tryk her for at komme væk fra denne side