Læringsmaterialer til fagpersoner: 'Hvor står vi nu med psykisk vold?' og 'Psykisk vold i praksis'

|

Kategorier

Alle publikationer , Danske publikationer
|

| Lev Uden Vold | København | 2026 |

Læringsmaterialerne består af vidensnotatet Hvor står vi nu med psykisk vold? og det praksisrettede refleksionsmateriale Psykisk vold i praksis og skal støtte fagpersoner i at navigere i tvivl og gråzoner, når der opstår en bekymring om psykisk vold.

Materialerne samler viden om psykisk vold og indeholder konkrete pejlemærker, spørgsmål og cases, der kan hjælpe fagpersoner med at få øje på mønstre og dynamikker – og blive skarpere på, hvad man skal lægge mærke til og spørge ind til.

Materialerne er udviklet i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Mandecentret med støtte fra OAK Foundation Denmark. De bygger på både forskning og erfaringer fra fagpersoner, der arbejder med vold i nære relationer.

Ingen facitliste: Fem pejlemærker kan støtte den faglige vurdering

Sjældent kan psykisk vold identificeres ud fra ét tegn, ét redskab eller én definition. Læringsmaterialerne peger på fem pejlemærker, der kan være en støtte i undersøgelsen af, om der kan være tale om psykisk vold:

  • Mønster over tid
  • Relationel kontekst
  • Ulige magtforhold
  • Regler og regelbrud
  • Begrænsning og tilpasning

Download materialerne

1. Hvor står vi nu med psykisk vold? – Et vidensnotat baseret på forskning og praksis

2. Psykisk vold i praksis – Refleksionsmateriale til fagpersoner

Tryk her for at komme væk fra denne side