I det følgende gives en kort beskrivelse af udvalgte dele af lovgivningen i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien.
Hvis du vil vide mere om lovgivningen på området, er du altid velkommen til at henvende dig til Lev Uden Volds juridiske rådgivning på tlf. 31 18 44 41 eller på e-mail til juridisk@levudenvold.dk. Rådgivningen har åbent for telefoniske henvendelser tirsdage og torsdage mellem kl. 09.00-15.00. Uden for disse tidsrum kan du sende en mail, som vil blive besvaret hurtigst muligt.
Læs mere om vores juridiske rådgivning her.
Her kan du finde svar på juridiske spørgsmål i forbindelse med vold i nære relationer.
Straffeloven - det er kriminelt at udøve vold
I Danmark har vi ikke en særlig lov om vold i nære relationer, men i straffeloven kriminaliseres vold uanset relationen.
Voldsudøvelse er kriminaliseret i straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme.
Betegnelsen vold anvendes for en række forsætlige handlinger, som begås mod et andet menneske; herunder slag, spark, kast med genstande, der rammer en anden, bid, benspænd, førergreb og lignende. I visse tilfælde omfattes endvidere spyt og afklipning af hår. Foruden vold er såkaldte legemsangreb også kriminaliseret, og det omfatter blandt andet fremkaldelse af bevidstløshed, ildebefindende og lignende. Endvidere er omskæring af både piger og drenge selvstændigt kriminaliseret.
Voldsudøvelse straffes med bøde eller fængsel.
Foruden voldsbestemmelserne findes der i straffelovens kapitel 23 og 24 bestemmelser om henholdsvis forbrydelser i familieforhold og seksualforbrydelser, herunder voldtægt.
Fra den 1. april 2019 trådte den nye straffebestemmelse om psykisk vold i kraft. Straffelovens § 243 kriminaliserer psykisk vold på lige fod med fysisk vold med bøde eller fængsel i op til 3 år.
Læs hele vores juridiske notat om straffelovens § 243 om psykisk vold her
Den 1. januar 2021 trådte den nye straffebestemmelse § 216 om samtykkebaseret voldtægt i kraft, hvorved voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år for den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
I Danmark har vi en særlig lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lov nr. 112 af 3. februar 2012, også benævnt ”tilholdsloven”.
Tilhold er forvaltningsretlige afgørelser, som politiet kan bringe i anvendelse med henblik på at begrænse en persons muligheder for at udøve yderligere krænkelser mod den forurettede part. Ved et tilhold forbydes personen således at kontakte, rette henvendelse til eller at opsøge den anden. Der kan ikke gives et tilhold, hvis den forurettede bor sammen med den person, der forfølger eller chikanerer ham/hende. Man behøver ikke at være skilt eller separeret, men samlivet skal være ophørt. I stedet kan bortvisning evt. anvendes – se afsnittet neden for.
Ved bortvisning kan en person over 18 år forbydes at opholde sig i sit hjem. Forbuddet gælder for et fastsat tidsrum på op til 4 uger. Bortvisning kan ske, hvis en person mod et medlem af sin husstand har begået eksempelvis vold, har fremsat trusler om vold, en seksualforbrydelse, eller visse andre forbrydelser omfattet af straffeloven, og der efter det oplyste er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i hjemmet vil begå en sådan lovovertrædelse. Det vil blandt andet sige, at man kan bortvises, hvis man udøver vold i hjemmet og politiet vurderer, at der er bestemte grunde til at antage, at man fortsat vil udøve vold.
Du kan læse mere om reglerne på anklagemyndighedens hjemmeside.
Krisecenterophold
Kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold har ret til at tage ophold på et kvindekrisecenter. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Det er krisecenterlederen, der træffer afgørelse om optagelse og om udskrivning fra krisecenteret. Betingelserne for ophold på kvindekrisecentre er nærmere beskrevet i servicelovens § 109 og i vejledning nr. 10172 af 15/12/2019 (Botilbudsvejledningen).
Mænd, som har været udsat for vold i nære relationer, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold kan søge ophold på et mandekrisecenter eller herberg. På mandekrisecentre har fædre mulighed for at have deres mindreårige børn med. Betingelserne for ophold på mandekrisecentre og herberger er nærmere beskrevet i servicelovens § 110 om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer.
Her kan du læse de relevante bestemmelser i servicelovens kapitel 20.
Sociale underretninger om børn og unge under 18 år
Hvis man får kendskab til eller har grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år bliver udsat for vold eller lever i et hjem med vold, har man pligt til at underrette barnets eller den unges bopælskommune om sin bekymring.
Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger. Underretningspligten træder i kraft, når man som privat- eller fagperson får en bekymring for et barns eller en ungs udvikling eller trivsel, der betyder, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.
Deri ligger blandt andet, at det ikke er en betingelse for at indgive en underretning, at der er sikkerhed for, at der er begået eksempelvis vold mod barnet. Der kan foreligge en mistanke herom, eller der kan være tale om, at barnet eller den unge er vidne til vold i hjemmet, at barnet/den unge udsættes for et psykisk pres eller lignende forhold, som kan give en bekymring som beskrevet oven for.
Familieretshuset
Den 1. april 2019 træder det nye familieretlige system (lov nr. 1702 af 27.12.2019) i kraft.
Med den nye lov bliver Statsforvaltningen nedlagt og afløst af Familieretshuset og Familieretten. Det nye familieretlige system består derfor fra den 1. april 2019 af en administrativ enhed, Familieretshuset og en domstolsenhed, Familieretten, der tilsammen udgør en samlet indgang for familierne i sager om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl og samvær.
Familieretshusets afdelinger bliver placeret i de allerede eksisterende afdelinger af Statsforvaltningen, som ligger rundt i landet, og Familieretterne ligger i landets byretter.
De indkomne sager vil blive inddelt i tre forskellige sagsbehandlingsspor ud fra, hvilke problemer og behov familierne har. De tre sagsbehandlingsspor bliver omtalt som det ”grønne, gule og røde spor”.
Samtidig med det nye familieretlige system træder en række andre lovændringer i kraft, herunder blandt andet forældreansvarsloven, børneloven og retsplejeloven.
Læs mere om det nye familieretlige system i vores notat under ”juridiske notater fra Lev Uden Vold” i menuen til venstre.
Du kan også finde hele notatet om det nye familieretlige system her.
Istanbulkonventionen
Danmark har i 2014 tiltrådt Europarådets Konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – den såkaldte Istanbulkonvention. Det er den mest vidtgående internationale traktat om vold i nære relationer.
Konventionen forpligter de enkelte stater til at forebygge vold, beskytte ofrene og retsforfølge dem, der begår volden. Konventionen tilstræber også holdningsændringer hos den enkelte ved at appellere til alle samfundsborgere.
Konventionen dækker alle kvinder og piger. Staterne skal tage hensyn til, at visse grupper af kvinder og piger har en særlig risiko for at blive voldsramte. Staterne opfordres samtidig til at lade konventionen finde anvendelse på andre grupper af ofre for vold i hjemmet, som f.eks. mænd, børn og ældre.
Du kan læse mere om Istanbul-konventionen i denne pjece på dansk.