En udbredt voldsform

Psykisk vold er den mest udbredte form for vold i nære relationer. Den er kendetegnet ved gentagne handlinger, der tilsammen udgør et mønster som er egnet til at styre, begrænse eller kontrollere den voldsudsatte.

Psykisk vold kan være svær at få øje på – både for omgivelserne og for den, der udsættes for den. Den kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og det er ikke nødvendigvis den enkelte handling, der afgør, om der er tale om psykisk vold. Det er vigtigt at se på handlingerne over tid og på den relation og dynamik, de indgår i.

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er strafbart efter straffelovens § 243. Bestemmelsen omfatter en person, som gentagne gange over en periode udsætter en nuværende eller tidligere nærtstående for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden.

Social- og Boligstyrelsen beskriver psykisk vold som "gentagne handlinger eller hændelser, som er egnet til at nedgøre, ydmyge, krænke, manipulere, true eller isolere en anden person."

Men definitioner kan ikke stå alene, når psykisk vold skal identificeres i praksis. Derfor har Lev Uden Vold sammen med LOKK og Mandecentret udviklet fem faglige pejlemærker, der kan understøtte vurderingen af psykisk vold.

Omfang og udbredelse

I Justitsministeriets Offerundersøgelse fra 2025 fremgår det, at:

• 2,8 % af befolkningen i alderen 16–79 år har været udsat for psykisk vold fra en nær relation inden for det seneste år
• Det svarer til 116.000–144.000 personer
• Kvinder udgør 63 % af de udsatte

Psykisk vold skal forstås i sin sammenhæng - 

Det er ikke altid muligt at afgøre, om der er tale om psykisk vold ved at se på en enkelt handling. Psykisk vold skal forstås som et mønster over tid og vurderes i den relationelle sammenhæng, handlingerne indgår i.

Lev Uden Vold har sammen med LOKK og Mandecentret udviklet fem pejlemærker, der kan understøtte faglig refleksion og vurdering af psykisk vold:

1. Mønster over tid
Er der tale om gentagne handlinger, der tilsammen danner et mønster?

2. Relationel kontekst
Hvordan skal handlingerne forstås i den konkrete relation og livssituation?

3. Ulige magtforhold
Er der et asymmetrisk magtforhold, hvor den ene part sætter rammerne for relationen?

4. Regler og regelbrud
Er der udtalte eller uudtalte regler – og får det konsekvenser, hvis den udsatte bryder dem?

5. Begrænsning og tilpasning
Ændrer den udsatte sin adfærd og tilpasser sig for at undgå bestemte reaktioner eller konsekvenser?

Pejlemærkerne er ikke en tjekliste eller en ny definition af psykisk vold. De skal hjælpe fagpersoner med at undersøge relationens dynamikker og foretage en samlet faglig vurdering.

Er du fagperson?
Dyk ned i vores vidensnotat Hvor står vi nu med psykisk vold? og refleksionsmaterialet Psykisk vold i praksis.

Tegn på psykisk vold

Det kan være tegn på psykisk vold, hvis din partner:

• Er jaloux eller besidderisk
• Kontrollerer eller manipulerer dig.
• Vil bestemme, hvad du har på, hvad du spiser, eller hvem du ser.
• Tjekker din mobil eller profiler på nettet.
• Forsøger at begrænse din kontakt til familie eller venner.
• Insisterer på altid at vide, hvor du er.
• Kalder dig øgenavne eller nedgør dig foran andre.
• Truer med at ødelægge dine ting.
• Ringer tit eller skriver mange beskeder og bliver sur, hvis du ikke svarer med det samme.
• Vil have sex med dig, selvom du ikke har lyst.
• Får dig til at føle dig utilstrækkelig.
• Bander eller råber af dig.
• Nægter dig viden eller adgang til økonomiske ressourcer – også selvom du beder om det.

Det kan også være tegn på psykisk vold, hvis du:

• Skal tage særlig hensyn, så han/hun ikke pludselig får et raserianfald eller bliver kold.
• Har en opfattelse af, at du er blevet svagere – at du engang var stærkere, end du er nu.
• Isolerer dig fra familie eller venner, fordi du synes, det er lettere.
• Føler dig forvirret, ked af det og har svært ved at se klart, når du tænker på dit forhold.
• Gør ting, som du egentlig ikke har lyst til eller føler er rigtigt for at gøre din kæreste tilfreds.

Konsekvenser af psykisk vold

Lev Uden Volds kortlægning viser, at psykisk vold har alvorlige konsekvenser inden for tre centrale trivselsområder: Psykisk trivsel, dvs. øget risiko for angst, depression og PTSD – ofte i takt med voldens grovhed og hyppighed. Fysisk trivsel, dvs. sammenhæng med mave-tarmproblemer, vægtproblemer, nedsat helbred samt fertilitets- og graviditetsrelaterede komplikationer. Social trivsel, dvs. forringet parforholdskvalitet, nedsat forældreevne, udfordringer i arbejdsliv og sociale relationer – også efter relationens ophør.

Samlet set har psykisk vold konsekvenser, der rækker langt ud over relationen og ind i hele den udsattes liv.

Personlig fortælling

En voldsudsat kvinde henvender sig til Lev Uden Volds nationale hotline, da hun har brug for hjælp til at afklare, om hendes partner udsætter hende for psykisk vold. 

Hun fortæller, at partneren laver lister til hende med ting, som hun skal blive bedre til, at han konstant fortæller, at han er skuffet over hende og kritiserer hende.

Hun beskriver, hvordan hun prøver at føje ham, så godt hun kan, for at få fred. 

Vi taler med kvinden om konsekvenserne af den psykisk vold, om muligheden for at tage på krisecenter eller modtage ambulant rådgivning. 

Kvinden vil gerne have lidt tid til at tænke over samtalen, før hun beslutter sig. Vi opfordrer derfor til at kontakte den nationale hotline igen, når hun er klar. 

Kilder

Justitsministeriet. Offerundersøgelse 2025.

Lev Uden Vold. (2018). Psykiske, fysiske og sociale konsekvenser af psykisk vold i parforhold - Kortlægning af forskning. 

Social- og Boligstyrelsen. Vold i nære relationer - Psykisk vold. 

Stark, Evan. (2009). Coercive Control: The Entrapment of Women in Personal Life, Oxford University Press.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. (2022). Vold og overgreb i Danmark 2021.

VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. (2022). Partnervold i Danmark 2020.

 

---