Voldsudsatte

Her finder du tal og informationer om voldsudsatte kvinder og voldsudsatte mænd i Danmark.

UDSAT FOR FYSISK PARTNERVOLD

Cirka 38.000 kvinder og 19.000 mænd blev i 2017 udsat for fysisk partnervold. Tallene, der stammer fra en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed udgivet i juni 2018 (1), viser en stigning i forhold til tallene fra 2010, hvor cirka 36.000 kvinder og 17.000 mænd havde været udsat for fysisk partnervold (2).

Ifølge undersøgelsen fra 2018 er der forskel på den form for vold, som kvinder og mænd bliver udsat for. Det er oftest kvinderne, der oplever den groveste vold som at blive kastet ned fra trapper eller kvælningsforsøg.

Blandt de 16-24-årige angiver godt 3 procent af kvinderne og knap 2 procent af mændene at have været udsat for fysisk partnervold (kærestevold) det seneste år. Det svarer til 10.500 kvinder og 5.500 mænd. De unge er desuden ofte udsat for gentagen fysisk partnervold, hvor over halvdelen af de unge kvinder har været udsat mere end 5 gange, og to ud af tre af de unge mænd har været udsat mere end 5 gange.

UDSAT FOR PSYKISK PARTNERVOLD

Inden for det sidste år har 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år været udsat for psykisk partnervold. Til sammenligning har lidt over 1 procent af befolkningen været udsat for fysisk partnervold. Tallene stammer fra en undersøgelse af VIVE udgivet i august 2018 (3).

Ifølge undersøgelsen er psykisk partnervold den mest udbredte form for partnervold og rammer dobbelt så ofte som fysisk partnervold.

Undersøgelse viser, at knap 4 ud af 100 kvinder har været udsat for psykisk partnervold inden for et år. Det samme gælder for godt 1 ud af 100 mænd. Ifølge undersøgelsen falder risikoen for at blive udsat for psykisk partnervold jo ældre, man bliver.

Tendenser i undersøgelsen peger på, at den psykiske partnervold topper blandt de unge og i de år, hvor man typisk har etableret sig som en familie. Blandt både de 20-29-årige og de 30-39-årige kvinder er det knap 5 procent, der har været udsat for psykisk partnervold gennem det seneste år. Blandt mændene gælder det for henholdsvis knap 1 procent og knap 2 procent.

VOLDSUDSATTE KVINDER OG BØRN PÅ KVINDECENTRE

Danmarks Statistik har siden 2017 indhentet tal om voldsudsatte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvindekrisecenter efter §109 i serviceloven.

De seneste tal fra Danmarks Statistik (4) er udgivet i maj 2020 og dækker over tal fra 2019. Tallene viser, at der i 2019 blev indskrevet flere kvinder og børn på landets kvindekrisecentre i forhold til 2018.

Antallet af børn med ophold på et kvindekrisecenter steg med 17 procent i 2019 sammenlignet med året før. Antallet af kvinder på landets kvindekrisecentre steg med 7 procent i samme periode.

I 2019 havde 2.164 kvinder og 1.900 børn ophold på et kvindekrisecenter. For halvdelen af opholdene ledsagede børn kvinderne på kvindekrisecentret. Antallet af ophold, hvor kvinder er ledsaget af børn, er steget 4 procent fra 2018 til 2019.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik, er det kvinder på over 30 år, der har flest ophold på et kvindekrisecenter i 2019. Det er samme tendens som i 2018.

Størstedelen af kvinderne med ophold på et kvindekrisecenter i 2019 var mellem 30-39 år. Den største stigning siden 2018 er i aldersfordelingen 18-24 år.

I en tidligere udgivelse fra Danmarks Statisk, der dækker tal fra 2018 (5), kan vi se, at størstedelen af de voldsudsatte kvinder, der blev indskrevet på krisecenter i 2018, kom fra Region Hovedstaden. 38 procent – eller 766 kvinder – kom fra Region Hovedstaden. Den laveste andel på 8 procent af kvinderne indskrevet på et krisecenter kom fra Region Nordjylland.

I udgivelsen fra Danmarks Statistik, der dækker tal fra 2017 (6), fremgår det, at det er meget forskelligt, hvor længe kvinderne og deres børn bor på et krisecenter, men i gennemsnit boede hver kvinde 62 døgn på et kvindekrisecenter i 2017. Der er markant flere af de voldsudsatte kvinder fra Region Hovedstaden med lange ophold på et krisecenter. Næsten 30 procent af de indskrevne kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig mellem 120-365 døgn på et krisecenter i 2017.

Socialstyrelsen udgiver hvert år en årsstatistik over kvinder og børn på krisecenter. I den seneste årsstatistik, der dækker over kvinder og børn på krisecenter i 2018(7), fremgår det, at de fleste kvinder er udsat for psykisk vold og bliver alt for længe i et voldeligt forhold.

98 procent af kvinderne på et krisecenter i 2018 har været udsat for psykisk vold, mens 82 procent af kvinderne har været udsat for fysisk vold. Ser vi på børn indskrevet på krisecentrene i 2018, har 24 procent inden for de seneste 12 måneder været udsat for fysisk vold, og 60 procent været udsat for psykisk vold.

Årsstatistikken viser desuden, at 23 procent af kvinderne har været udsat for vold i 5-10 år i det seneste voldsforhold, inden de fik ophold på et krisecenter.

årsstatistikken, der dækker over kvinder og børn på krisecenter i fra 2016 (8), blev kvinderne spurgt, hvilke psykiske symptomer de oplever som følge af volden. Her fremgår det, at 44 procent af kvinderne oplever symptomer på PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion).

VOLDSUDSATTE MÆND PÅ MANDECENTRE

Af tal fra Statens Institut for Folkesundhed udgivet i juni 2018 (1) fremgår det som sagt, at 19.000 mænd blev udsat for fysisk partnervold i 2017.

Dette antal har været stigende siden 2005, hvor der var omkring 5.000 voldsudsatte mænd, og i 2010 var der omkring 17.000. Det er dog svært at vurdere, om denne stigning er reel, eller om den skyldes en stigende åbenhed omkring partnervold mod mænd.

Mandecentret er et botilbud under Servicelovens §110, som sikrer hjælp til mænd i forbindelse med parbrud og/eller voldsudsættelse. Fra 2016-2018 var der 58 indskrivninger i botilbuddet af mænd, som var udsat for vold (9).

Mandecentret har i et faghæfte udgivet i 2020(9) samlet viden, der bygger på de 58 indskrivning af mænd, som var udsat for vold. Aldersgennemsnittet for de 58 mænd var 44 år med et aldersspænd fra 18-89 år.

Blandt de voldsudsatte mænd på Mandecentret fra 2016-2018 ses psykisk vold som den hyppigste voldsform. Samtlige af de voldsudsatte beboere har været udsat for psykisk vold, udøvet af én eller flere inden for en nær relation.

Efter psykisk vold følger fysisk vold som den næstmest udbredte voldsform. Langt størstedelen af Mandecentrets beboere (90 %) har været udsat for mere end én voldsform. Oftest har mændene været udsat for både psykisk og fysisk vold, men det kan også være psykisk vold i kombination med stalking, materiel eller økonomisk vold.

(1) Vold og seksuelle krænkelser. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2018.

(2) Vold i nære relationer. Af Karin Helweg-Larsen i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2012.

(3) Psykisk partnervold – En kvantitativ kortlægning. Mai Heide Ottosen & Stine Vernstrøm Østergaard, VIVE. 2018.

(4) Kvindekrisecentre 2019. Danmarks Statistik. 2020.

(5) Kvindekrisecentre 2018. Fra Danmarks Statistik. 2019.

(6) Kvindekrisecentre 2017. Danmarks Statistik. 2018.

(7) Årsstatistik 2016: Kvinder og børn på krisecenter. Udgivet af Socialstyrelsen. 2017.

(8) Årsstatistik 2018: Kvinder og børn på krisecenter. Udgivet af Socialstyrelsen. 2019.

(9) Under Radaren – Vold mod mænd i nære relationer. Mandecentret. 2020.

Se vores liste over krisecentre og rådgivningstilbud til voldsudsatte kvinder og voldsudsatte mænd i forbindelse med vold i nære relationer.

Væk fra denne side