Efterværnsgrupper – hvem er deltagerne?

Lev Uden Vold har pr. december 2018 9 efterværnsgrupper fordelt rundt i landet – yderligere 5 grupper er på vej. Grupperne faciliteres af en gruppeleder fra Lev Uden Vold med psykologisk baggrund, og formålet er at støtte tidligere voldsudsatte kvinder, mænd og børn til at komme videre i livet uden vold.

Du kan læse mere om efterværnsgrupperne her. 

Målgruppe

De følgende tal fra hotlinen er fra perioden 1. januar til 30. september 2018. Tallene vil blive opdateret hvert kvartal – næste opdatering er i januar 2019.

Nedenstående tal er baseret på data fra 73 personer, der inden første visitationssamtale besvarede et spørgeskema. Ikke alle er blevet deltagere i en gruppe, og ikke alle har gennemført et gruppeforløb. Arbejdet med efterværnsgrupperne begyndte i foråret 2018, og tallene gælder derfra frem til og med tredje kvartal 2018. Tallene vil blive opdateret hvert kvartal og næste gang er i januar 2019.

I tallene fra efterværnsgrupperne ser vi nærmere på fordelingen af alder, uddannelse og etnicitet. Kategorierne etnicitet og alder sammenlignes med Danmarks Statistiks data på kvinder, der påbegyndte ophold på krisecenter i 2017, mens uddannelsesniveauet sammenlignes med kvinder i den danske befolkning i 2018.

Alder

Aldersfordelingen blandt deltagerne i Lev Uden Volds efterværnsgrupper ser således ud:

Figur 1

Der er ingen deltagere under 20 år samt fra 61 år og op efter repræsenteret i efterværnsgrupperne. Som det fremgår af figur 1, er flere alderskategorier dog repræsenteret. Aldersgrupperne 31-35 og 36-40 år er størst med 19 % af deltagerne i hver, efterfulgt af aldersgruppen 41-45 år med 16 % af deltagerne. Sammenligner vi med aldersfordelingen blandt kvinder, der påbegyndte ophold på et krisecenter i 2017, ser fordelingen således ud:

Figur 2

Det fremgår af figur 1 og 2, at alderskategorierne i dataet fra Danmarks Statistik og fra Lev Uden Volds efterværnsgrupper er opgjort forskelligt. Ikke desto mindre kan vi få en fornemmelse af, hvordan de to grupper aldersmæssigt fordeler sig i forhold til hinanden. Aldersgruppen 30-39 år er størst blandt kvinderne på krisecenter med 34 %. Ligger vi aldersgrupperne 31-35 og 36-40 i figur 1 sammen, svarer det til, at 38 % af kvinderne i efterværnsgrupperne er mellem 31-40 år.

Ser vi på de to yngste aldersgrupper, befinder en større del af kvinderne på krisecenter sig her, sammenlignet med kvinderne i efterværnsgrupperne: 37 % af kvinderne på krisecenter er mellem 18-29 år, hvor 22 % af kvinderne i efterværnsgrupperne er mellem 20-30 år. Ydermere er 30 % af kvinderne på krisecenter 40 år og derover, mens 39 % af kvinderne i efterværnsgrupperne til en sammenligning er 41 år og derover.

Etnicitet

Ser vi på deltagerne i efterværnsgruppernes oprindelsesland, ser fordelingen således ud:

Figur 3

79 % af deltagerne har angivet at have dansk oprindelse (når man selv er født i Danmark og mindst en forælder også er født i Danmark), 16 % har angivet af være indvandrer (når man selv er indvandret til Danmark fra et andet land, dvs. at man er født i et andet land), og 4 % har angivet af være efterkommer (når begge ens forældre er indvandret fra et andet land, men man selv er født i landet). Ser vi på fordelingen hos kvinder på krisecenter, ser vi følgende tal:

Figur 4

Det fremgår af figur 3 og 4, at kategorierne også her er opgjort forskelligt: I dataet fra Danmarks statistik er personer med dansk oprindelse og personer, der er efterkommere, én og samme kategori, hvor disse er opdelt i to adskilte kategorier i dataet fra efterværnsgrupperne. Vi ligger derfor de to grupper sammen i dataet fra efterværnsgrupperne, så at vi kan sammenligne tallene.

Det fremgår, at andelen af personer med dansk oprindelse er større blandt kvinderne i efterværnsgrupperne end blandt kvinderne på krisecenter: 20 % har angivet at være indvandrer i efterværnsgrupperne, mens dette tal er 46 % blandt kvinderne på krisecenter. Ligger man de to kategorier ”Dansk oprindelse” og ”Efterkommer” i figur 4 sammen, ser vi, at 83 % har angivet at være af dansk oprindelse eller efterkommer i efterværnsgrupperne, mens dette tal er 54 % blandt kvinderne på krisecenter.

Uddannelse

Ser vi på uddannelsesfordelingen blandt deltagerne i efterværnsgrupperne målt på højest afsluttede uddannelse, ser vi følgende fordeling:

Figur 5

Det fremgår af figur 5, at størstedelen af deltagerne i efterværnsgrupperne har en mellemlang videregående uddannelse som højest afsluttede uddannelsesniveau, med en fjerdedel af alle deltagerne. Ser vi til en sammenligning på uddannelsesfordelingen blandt kvinderne i den danske befolkning i 2018, også målt på højest afsluttede uddannelse, ser tallene således ud:

Figur 6

Af figur 6 kan vi se, at lidt mere end hver fjerde kvinde i befolkningen (26 %) har grundskole som højest afsluttede uddannelse. Til sammenligning ligger dette tal på 7 % blandt deltagerne i efterværnsgrupperne. Til dette bør man huske, at personer under 20 år ikke er repræsenteret i efterværnsgrupperne. Ser vi samlet på andelen af personer med en lang videregående uddannelse, har 35 % af kvinderne i befolkningen i 2018 en videregående uddannelse, mens dette tal er 56 % blandt deltagerne i efterværnsgrupperne. Mere end hver anden deltager i efterværnsgrupperne har således en lang videregående uddannelse.

Væk fra denne side