Efterværnsgrupper – hvem er deltagerne?

Lev Uden Vold tilbyder efterværn i form af efterværnsgrupper for voldsudsatte kvinder, mænd og børn. Efterværnsgrupperne skal være med til at styrke voldsudsatte efter et ophold på krisecenter eller efter et ambulant behandlingstilbud og fastholde udviklingen herfra.

De følgende tal fra efterværnsgrupperne dækker hele 2018. Tallene vil blive opdateret hvert halve år – næste opdatering er i juli 2019.

Her kan du finde en samlet årsrapport for 2018 med tal fra pladsoversigten, den nationale hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupperne.


Lev Uden Vold havde i udgangen af 2018 8 efterværnsgrupper i gang fordelt rundt i landet. Samtidigt var én efterværnsgruppe afsluttet. Efterværnsgrupperne har til formål at støtte tidligere voldsudsatte kvinder, mænd og børn til at komme videre i livet efter endt ophold på krisecenter og/eller anden ambulant behandling.

Følgende data er baseret på 108 personer fra i alt 27 forskellige kommuner. De 108 personer har deltaget i en visitationssamtale i forbindelse med henblik på deltagelse i en efternsgruppe. De 108 personer har derfor ikke færdiggjort et gruppeforløb på det pågældende tidspunkt. Samtidigt er enkelte faldet fra i forbindelse med eller umiddelbart efter visitationssamtalen.

Data giver derfor baggrundsviden om personer, der har været visiteret til en samtale i forbindelse med efterværnsgrupperne og ikke erfaringer fra selve gruppeforløbene.

Målgruppe

Ser vi på, hvad der kendetegner deltagerne i efterværnstilbuddet som målgruppe, har størstedelen tidligere haft ophold på et krisecenter. Det drejer sig om 71 procent. Ud af dem har 54 procent været på krisecenter én gang.

Det er samtidig vigtigt at påpege, at knapt 3 ud af 10 af deltagerne (29%) aldrig har haft ophold på et krisecenter, men har fået en anden form for ambulant behandling, herunder psykologhjælp mv.

Figur 31

 

Volden

Nedenstående tal i figur 32 stammer fra deltagere, der har angivet, at de har været udsat for vold af én voldsudøver og ikke fra flere voldsudøvere – fx i tilfælde hvor flere familiemedlemmer sideløbende har udsat den voldsudsatte for vold. Det svarer til i alt 87 af deltagerne i netværksgrupperne, der har været udsat for vold af én voldsudøver.

Det fremgår af tallene, at den voldsudsatte og voldsudøveren i de fleste tilfælde er samlevende kærester (39%), mens næstflest har angivet, at voldsudøveren er en samlevende ægtefælle (22%).

Figur 32

I Lev Uden Vold har vi haft en enkelt mandegruppe indtil videre. Det afspejler sig i tallene, idet der i 93 procent af tilfældene er tale om, at den voldsudsatte er en kvinde, mens voldsudøveren i 94 procent af tilfældene er en mand. Spørgsmålet om, hvilket køn voldsudøveren har, er alene henvendt til deltagere, der forinden har angivet, at de har været udsat for vold af én voldsudøver, altså svarende til 87 deltagere.

Ser vi nærmere på deltagerne i efterværnsgruppernes etnicitet, har langt størstedelen dansk oprindelse (82%). Ligeledes har de fleste voldsudøvere dansk oprindelse (69%), mens lidt under hver fjerde voldsudøver er indvandrer (23%). Efterværnsgrupperne afvikles uden tolk og forudsætter dermed også, at gruppedeltagerne taler dansk. Blandt de voldsudsatte deltagere er 15 procent indvandrere.

Figur 33

Besvarelserne til spørgsmålet om voldsudøverens oprindelsesland stammer alene fra deltagere, der tidligere har angivet, at de har været udsat for vold af én voldsudøver, igen svarende til 87 deltagere.

Figur 34

Ser vi på aldersfordelingen blandt deltagerne, er ca. hver femte deltager mellem 36-40 år (19%). Dernæst befinder den næststørste gruppe sig i alderen 41-45 år (17%) og 31-35 år (16%). Ser vi på voldsudøvernes aldersfordeling er størstedelen mellem 40-49 år (36%), dernæst mellem 30-39 år (30%) og 50 år og opefter (21%). Igen er spørgsmålet henvendt til de 87 personer, der har angivet, at de har været udsat for vold af én voldsudøver.

Figur 35

Figur 36

Ser vi nærmere på den type af vold, deltagerne har været udsat for, er psykisk vold den mest dominerende voldsform. Det drejer sig om 103 deltagere, og dermed næsten samtlige deltagere i netværksgrupperne (99%), der har været udsat for psykisk vold. Deltagerne har haft mulighed for at angive, at de har været udsat for flere forskellige former for vold. Se figur 37 på næste side.

Der er 69 deltagere, der har været udsat for fysisk vold (66%), og 54 deltagere, og dermed lidt over halvdelen, der har været udsat for materiel vold som fx ødelæggelse af tøj og genstande. Samtidigt har lidt under halvdelen – 49 deltagere – været udsat for økonomisk vold fx ved at få kontrolleret ens bankkonti. 48 deltagere har været udsat for stalking, dvs. uønsket eller gentagen overvågning, forfølgelse og chikane.

Figur 37

Børn

De fleste af deltagerne i netværksgrupperne har børn under 18 år, nemlig 72 procent.

Figur 38

 

Ud af de 72 procent af deltagere med børn under 18 har 48 procent angivet, at deres barn/børn selv har været udsat for vold, mens 79 procent har angivet, at deres barn/børn har overværet vold, herunder fysisk, psykisk og/eller seksuel vold. Besvarelserne er baseret på deltagerens egen vurdering af, om barnet har været udsat for og/eller overværet vold i hjemmet, og det har været muligt at angive, at barnet både har været udsat for og overværet vold i hjemmet.

Figur 39

Figur 40

Uddannelse og beskæftigelse

Ser vi nærmere på deltagernes beskæftigelsessituation, har størstedelen angivet at være i ”lønnet, ordinær beskæftigelse” (21%), mens næstflest har angivet at være sygemeldte (17%). Der er 14 procent, der har angivet at være uden beskæftigelse, og 14 procent har angivet ”andet” med uddybende beskrivelser, hvor barselsorlov, jobsøgende, ressourceforløb, fleksjob, deltidsansættelse, folkepension og selvstændig er angivet som andre typer af beskæftigelsessituationer.

Ser vi på deltagernes højest afsluttede uddannelsesniveau har hver fjerde deltager en mellemlang videregående uddannelse (25%), mens 20 procent har hhv. en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Figur 41

Figur 42

Efterværnsgrupperne sammenlignet med krisecentre

I forhold til uddannelsesniveauet blandt kvinderne på krisecenter, havde 16 procent en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2016. Samme tal er markant højere blandt kvinderne i efterværnsgrupperne, hvor 55 procent har en videregående uddannelse.

Blandt kvinderne på krisecenter havde 56 procent grundskole som højest afsluttede uddannelse i 2016 (Socialpolitisk Redegørelse 2018), hvor dette tal til sammenligning er 10 procent blandt deltagerne i efterværnsgrupperne. Generelt set er uddannelsesniveauet blandt deltagerne i Lev Uden Volds netværksgrupper således højere end uddannelsesniveauet blandt kvinder på krisecenter i 2017.

Sammenligner vi aldersfordelingen blandt deltagerne i efterværnsgrupperne og kvinderne på krisecenter, er ca. 58 procent af deltagerne i efterværnsgrupperne 40 år eller derunder, mens omkring 70 procent er under 40 år blandt kvinderne på krisecenter (Ibid.). Samtidig er ca. 10 procent af kvinderne på krisecenter 50 år eller derover, mens 19 procent af deltagerne i efterværnsgrupperne er 51 år eller derover. Vi kan altså se, at kvinderne i efterværnsgrupperne generelt er ældre end de kvinder, der påbegyndte ophold på et krisecenter i 2017.

I forhold til kvindernes oprindelsesland ser vi ligeledes en forskel i fordelingen blandt kvinderne i efterværnsgrupperne og kvinderne på krisecenter. Blandt kvinderne på krisecenter i 2017 havde 46 procent dansk oprindelse, 49 procent havde ikke-vestlig oprindelse og 5 procent havde vestlig oprindelse (Ibid.). Til sammenligning har 82 procent af deltagerne i efterværnsgrupperne dansk oprindelse, mens 15 procent er indvandrere og 3 procent er efterkommere.

Tilsvarende tal blandt voldudsatte, der er registreret via den nationale hotline, viser, at 60 procent har dansk oprindelse, mens lidt mindre end hver femte (19%) er indvandrer. Kvinder med dansk oprindelse udgør således en væsentlig større andel af deltagerne i efterværnsgrupperne end de kvinder, der påbegyndte ophold på krisecenter i 2017, og ligeledes i forhold til de voldsudsatte, der er registreret via den nationale hotline. Fordelingen af personer med dansk oprindelse i efterværnsgrupperne skal ses i lyset af, at deltagelse i efterværnsgrupperne fordrer et vist niveau af dansk for at kunne tage del i tilbuddet.

Væk fra denne side