Kronik oktober 2018 – fokus på psykisk vold

Tilbage til presseoversigten.

Du kan også læse kronikken hos Politiken her.

Ordene rammer hårdere end slagene

Psykisk partnervold er den mest udbredte form for partnervold og rammer dobbelt så ofte som fysisk vold. Derfor er det godt at det bliver kriminaliseret. Men kampen mod psykisk vold stopper ikke der.

I regeringens nyligt offentliggjorte lovkatalog for det kommende folketingsår er et lovforslag, der indeholder en afgørende milepæl i indsatsen over for vold i nære relationer. Nemlig forslaget om at kriminalisere psykisk vold. Et lovforslag, der er bred politisk enighed om, og som derfor forventes at blive vedtaget inden længe.

Kriminaliseringen er et helt afgørende skridt i bekæmpelsen af psykisk vold. Og et afgørende skridt for de, der udsættes for psykisk vold af deres partner eller andre, der står dem nært. Ikke fordi en ny lovgivning nødvendigvis vil føre til en lang række domfældelser, men fordi signalværdien og det fokus på psykisk vold, som kriminaliseringen medfører, er så vigtigt.

Psykisk vold fylder rigtig meget i den rådgivning, vi i Lev Uden Vold dagligt giver til både voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagprofessionelle. Den fylder, fordi flere i højere grad har været udsat for psykisk vold end for fysisk vold. Den fylder, fordi den voldsudsatte selv kan have svært ved at definere, hvad det er, han eller hun har været udsat for og måske skammer sig over ikke hurtigere at have fået sagt fra. Og så fylder den psykiske vold, fordi den er mindst lige så skadelig som fysisk vold og kan sætte dybe ar på sjælen og have store konsekvenser for den enkelte.

”Ordene rammer meget hårdere end slagene”, ”Jeg ville ønske, han havde slået mig, så havde det været nemmere for mig at finde ud af, at jeg blev udsat for vold”, ”Hun blev ved med at fortælle mig, at jeg var forkert. I lang tid troede jeg på hende, det var som at nedbryde mig selv indefra”, ”Jeg var denne her glade pige, men mine forældre kunne slet ikke genkende mig, da jeg besøgte dem sammen med ham. Jeg var pludselig helt stille og tilpasset.”

Disse ord stammer fra kvinder og mænd, der på forskellig vis har været udsat for psykisk vold og forsøger at sætte ord på, hvordan de har oplevet volden, dens konsekvenser, og hvordan den har påvirket dem og deres liv. Ordene er fra nogle af de kvinder og mænd, der deltager i Lev Uden Volds efterværnsgrupper, hvor man – efter et krisecenterophold eller ambulant behandling – får hjælp til at bearbejde sin voldsoplevelse og får støtte til at komme videre i livet uden vold.

Find Lev Uden Volds kortlægning af konsekvenser af psykisk vold.

For de, der udsættes for psykisk vold, er konsekvenserne mindst lige så store, som hvis de var blevet udsat for fysisk vold. Lev Uden Vold har for nyligt gennemført en kortlægning af den nyeste internationale forskning om konsekvenser af psykisk vold. Den viser, at den psykiske vold har både psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for de, der er udsat for volden. Psykisk vold har især en sammenhæng med angst, depression og PTSD. Kortlægningen viser, at undersøgelserne primært har fokus på konsekvenser for kvinder, og konsekvenserne for mænd er derfor mindre belyst.

Fordi konsekvenserne er så store for den enkelte – og også for eventuelle børn – er kriminaliseringen af psykisk partnervold afgørende. Men vi kan lære af andre lande, der allerede har kriminaliseret psykisk vold, at problemet ikke er løst blot ved kriminaliseringen.

Behov for mere viden

Meget af den viden, vi har om psykisk partnervold, kommer fra dem, der arbejder i feltet. Vi mangler til gengæld en mere systematisk indsamling af viden om psykisk vold, der kan supplere vores praksisviden. En viden, der kan gøre os alle sammen klogere på, hvordan vi bedre kan opspore, forebygge og stoppe den psykiske vold.

I Lev Uden Vold har vi i foråret taget de første skridt i forhold til at få mere viden med en række kortlægninger og afdækninger af psykisk vold. I samarbejde med VIVE har vi bl.a. udgivet den første omfangsundersøgelse af psykisk partnervold i Danmark.

Find omfangsundersøgelsen af psykisk partnervold her.

Rapporten viser, at psykisk partnervold er den mest udbredte form for partnervold og rammer dobbelt så ofte som fysisk vold. Ifølge rapporten har 2,5 procent af den danske befolkning mellem 16-64 år været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år. Det svarer til, at omkring 120.000 personer årligt bliver udsat for psykisk partnervold. Til sammenligning har lidt over 1 procent af befolkningen været udsat for fysisk partnervold. Rapporten viser også, at kvinder er tre gange mere udsat end mænd.

Rapporten er baseret på to overordnede spørgsmål om psykisk vold. Spørgsmålene indfanger dermed ikke alle former for psykisk vold. Ligesom der ikke spørges ind til hyppighed og alvoren af volden. Der er derfor stadig mange uudforskede aspekter i en dansk kontekst. Både i forhold til konsekvenser, risikofaktorer og kønsmæssige perspektiver. Samlet set giver rapporten dog en første og vigtig indikation på, hvor stort omfanget reelt er.

Vigtigt med en fælles definition

Lev Uden Vold har med støtte fra Oak Foundation udarbejdet en fælles socialfaglig definition og forståelse af psykisk partnervold. Den er bredere end den definition, der vil blive lavet i forbindelse med kriminaliseringen af den psykiske vold. Målet og ambitionen med definitionen er at få et fælles grundlag at tale om psykisk vold ud fra – bl.a. blandt de fagprofessionelle, der skal bidrage til at opspore, forebygge og håndtere volden.

Som en del af projektet har vi afholdt to seminarer, hvor vi har inviteret aktører på området for at få kvalificeret definitionen. En arbejdsgruppe sammensat af flere aktører har arbejdet videre med en definition på baggrund af både oplæg, workshops og feedback på seminarerne. Til hvert seminar har 40-50 forskellige aktører givet input til udarbejdelsen af definitionen, og det har i sig selv været positivt, da det har været med til at styrke dialogen og skærpe opmærksomheden om den psykiske vold.

Læs mere om den socialfaglige definition her.

Udarbejdelsen af en definition, der favner bredt på feltet, er ikke lige til. Feltet strækker sig fra kvindekrisecenterverdenen, hvor man har arbejdet med psykisk vold længe, og derfor har en klar forståelse af volden, til mandecentrene, der har en nyere og lidt anden forståelse af psykisk vold. Samtidig er der forskellige psykologiske og sociologiske perspektiver på psykisk vold, der er afgørende for, hvordan man møder og arbejder med den psykiske vold.

Den definition, vi har udarbejdet, lyder som følger:

  • Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.

Med definitionen bliver det blandt andet pointeret, at psykisk vold er karakteriseret ved, at den foregår over tid og består af mønstre, der går igen og bidrager til en systematisk nedbrydning. Derudover er der en lang række konkretiseringer af, hvad de enkelte adfærdsmønstre kan dække over.

Følelsesmæssig manipulation kan fx være overdreven jalousi, besiddertrang eller at udøver manipulerer den udsatte til at tro, at den skadelige adfærd er den udsattes egen skyld. Trusler kan være rettet mod den udsatte eller mod noget/nogen, den udsatte holder af. Trusler om at kæmpe for fratagelse af den udsattes forældremyndighed, om skade mod sig selv, om utroskab eller om deling af krænkende billedmateriale. Og sådan er der en række konkrete eksempler på den psykisk vold, der udøves.

Med den socialfaglige definition af psykisk vold håber vi, at vi har sikret en måde at tale om psykisk vold på, som andre vil tage i brug og anvende i deres arbejde med at opspore og forebygge vold. Det er hos sagsbehandlere, politiet, sundhedsplejersken, læreren, den praktiserende læge – og dig og mig – at vi skal stoppe volden i tide.

En netop offentliggjort statistik viser, at 6 ud af 10 kvinder på krisecentre har levet med vold i mere end tre år, før de får hjælp. Og mange af dem har været udsat for psykisk vold. Det er langt fra godt nok i et velfærdssamfund som vores. Men hvis vi ikke ved, hvad vi taler om, ved vi heller ikke, hvad vi skal handle på, og hvordan vi skal reagere. Det skal definitionen bidrage til at ændre på.

Find årsstatistikken over kvinder og børn på krisecenter i 2017 her.

Og det er ikke kun blandt de fagprofessionelle – sundhedsplejersken, jordemoderen eller læreren – der møder volden i deres arbejde, at vi skal skærpe fokus. Det gælder også blandt både udsatte og udøvere. Psykisk vold kan være svær at få øje på, og det er vigtigt også at have en definition, som både udsatte og udøvere kan spejle sig i og blive anerkendt på baggrund af. Ligesom vi håber, at definitionen også vil gøre det lettere for den almene dansker at forstå, hvad psykisk vold er for en størrelse. Da Lev Uden Vold for nyligt var på Ungdommens Folkemøde, talte vi med de unge om, hvad psykisk vold er.

”Det er noget andet end fysisk vold”, ”Det handler om, når man er i et parforhold og ens kæreste bestemmer over en”, ”Det er vold med ord”, ”Jeg tror næsten, det er værre end fysisk vold, fordi man ikke går rundt med blå mærker, og derfor kan det være sværere at bede om hjælp”, ”Det er godt, at der er flere, der lærer mere om psykisk vold, så man bedre kan genkende volden.”

Sådan lød nogle af svarene fra de unge. Mange af dem havde en fornemmelse af, hvad psykisk vold er, men svarene viser også, at der er behov for mere viden og oplysning. I starten af året var Lev Uden Vold en af flere organisationer, der var en del af ligestillingsministerens kampagne med fokus på psykisk vold blandt unge. Der er behov for flere af sådanne indsatser, men også kontinuerlig oplysning i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Især fordi vi kan se, at risikoen for at blive udsat for psykisk vold er størst blandt de unge. Derfor er det helt væsentligt, at de unge ved, hvad psykisk vold er.

Behov for opkvalificering og flere indsatser

I august måned afholdt Lev Uden Vold en konference om psykisk vold på Christiansborg. Vi havde bl.a. inviteret lektor i kriminologi Charlotte Barlow fra Lancaster Universitet. Hun fremlagde resultaterne fra et forskningsprojekt gennemført i samarbejde med Merseyside Police. Projektet indebærer en omfattende gennemgang af politikredsens journalmateriale i sager om vold i hjemmet over en periode på halvandet år.

Gennemgangen af sagsmaterialet viste blandt andet, at der ud af omtrent 18.000 sager om vold i hjemmet alene var 156 sager, som var journaliseret som værende en mulig overtrædelse af den engelske lovgivning om psykisk vold. I disse 156 sager var der en opklaringsprocent på bare 16 procent. Derudover viste undersøgelsen, at der i 8 ud af 10 sager om vold i hjemmet var beviser på psykisk vold, som ikke blev efterforsket.

Disse erfaringer viser, at lovgivningen langt fra kan stå alene i bekæmpelsen af psykisk partnervold. Der er behov for politisk vilje og handlekraft i forhold til at sikre en ordentlig implementering og forankring af loven.

Det skal ske ved mere specifik uddannelse af politiet, der inden længe skal tage imod anmeldelserne og skal vide, hvordan de skal spørge ind for at afdække den psykiske vold. Dernæst skal de, der møder voldsudsatte familier i deres dagligdag, have mere viden om, hvordan de opsporer volden. Endelig skal vi alle sammen være mere bevidste om den psykiske vold, når vi møder den i vores omgangskreds.

Ud over at kunne opspore volden skal vi blive bedre til at sætte ind med mere hjælp og rådgivning. Jo tidligere vi får sat ind over for volden, des hurtigere kan vi komme den livs og forhindre, at den udvikler sig. I dag er den eneste hjælp, man ifølge lovgivningen har krav på, et ophold på et kvinde- eller mandekrisecenter. Her har omkring 2.000 personer ophold årligt. Når vi ved, at op mod 120.000 personer er udsat for psykisk vold årligt, er der altså titusindvis, der ikke får hjælp. Og løsningen er ikke bare flere pladser på krisecentrene, men også en række tilbud tilpasset den enkeltes situation. Nogle voldsudsatte kan fx vælge at bo hos en ven eller veninde og få ambulant rådgivning eller behandling. Andre har behov for psykologhjælp en enkelt gang, og nogle har behov for et længere forløb. Også voldudøverne skal kunne få hjælp, når de erkender og vil ændre deres skadende adfærd.

Derfor mener vi, at tiden er kommet til, at vi sikrer den samme systematik og brede palet af tilbud til både voldsudsatte og voldsudøvere, som vi fx ser i forhold til kræft- og hjerteområdet. Vi skal også have pakkeforløb til vold i nære relationer. Mere viden på området skal gøre os klogere på præcis, hvilken udformning hjælpen skal have. Det vil kræve ændringer i lovgivningen, men vi er nødt til at tage tallene alvorligt. Alt andet kan vi ikke være bekendt. Det skylder vi den kvinde eller mand, der er udsat for vold, og de børn, der vokser op i frygt og utryghed, samt den, der udøver volden.

Første skridt kan være nedsættelsen af et udvalg, der kan sikre en grundig undersøgelse af de nuværende tilbud på området – eller mangel på samme – i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger. Med afsæt i også udenlandske erfaringer, om hvordan hjælpen til voldsudsatte og voldsudøvere tilrettelægges, kan vi i fællesskab skabe bedre og bredere tilbud til familierne. Rettidig opsporing, forebyggelse og hjælp giver mening. For den enkelte og for samfundet.

Væk fra denne side