Debatindlæg marts 2018 – den rette hjælp til voldsudsatte

Tilbage til presseoversigten.

Du kan også læse hele debatindlægget på altinget.dk her.

Vi skal kunne give voldsudsatte den rette hjælp

Af Lotte Grostøl, sekretariatsleder i Lev Uden Vold

I Lev Uden Vold mener vi, at alle voldsudsatte skal have kvalificeret hjælp og støtte, hvis de udsættes for vold indenfor deres familie. Selvfølgelig skal de det! Det er svært nok at komme ud af volden, så når man som voldsudsat tager de første skridt væk fra volden, skal hjælpen stå klar.

Når en kvinde har behov for at komme på krisecenter, fordi hun er truet på livet og lever med vold, skal vi derfor i fællesskab sørge for, at hun kan få en plads. Nogle gange er der af sikkerhedsmæssige grunde brug for, at hun kommer til et krisecenter et andet sted i landet, end hvor hun bor. Andre gange er det bedst, at hun og hendes børn kan gå på arbejde, i skole eller daginstitution, som de plejer, selvom deres liv er vendt på hovedet med ny bopæl på et krisecenter. Og så skal der være en plads til dem i deres nærområde. Også selvom de bor i København, hvor belægningsprocenten ofte er meget høj.

Socialminister Mai Mercado var onsdag den 28. februar indkaldt til samråd, hvor hun skulle redegøre for sine overvejelser om antallet af pladser på landets kvindekrisecentre. I Lev Uden Vold er vi glade for, at ministeren tager emnet alvorligt og ønsker at følge pladsoversigten tættere og få mere viden om voldsudsatte kvinder.

Debatindlæg: Brug for mere viden om pladser på krisecentre

Lev Uden Vold har overblikket over ledige pladser på krisecentrene. Sådan har det været siden den 1. oktober 2017. Krisecentrene skal løbende indrapportere antallet af ledige pladser til vores pladsoversigt. Det gælder krisecentre for både kvinder og mænd. På baggrund af disse indrapporteringer kan vi være med til at sikre, at alle krisecentre har overblikket over ledige pladser, når kvinderne og mændene henvender sig, og vi har et samlet overblik over belægningsprocenterne i hele landet.

Vi kan altså følge udviklingen tæt. Og det er netop det, vi vil gøre i den kommende tid for at være med til at vurdere, om efterspørgslen matcher udbuddet af pladser. Især er det afgørende at se, om der er tilstrækkeligt med pladser i København.

I nogle tilfælde vil et ophold på et krisecenter være det rette for den voldsudsatte, men i andre tilfælde kan der være behov for andre tilbud i form af ambulant behandling med fx psykologforløb. Vi var på samrådet glade for at høre ministeren sige, at den indsamlede viden skal bruges til at sikre de rigtige tilbud. Vi kunne dog godt have ønsket os en præcisering fra ministeren om, hvordan hun tænker at arbejde videre i den retning.

Debatindlæg: Vi skal tage den psykiske vold alvorligt og handle

I Lev Uden Vold mener vi, at det er nødvendigt at afdække udbredelse, indhold og praksis i tilbuddene til de voldsudsatte. Ligesom der er behov for at undersøge de konkrete behov, lovende praksis og betydningen af differentierede ambulante tilbud for voldsudsatte. På baggrund af sådanne undersøgelser kan der udarbejdes anbefalinger til indsatser. Det arbejde går vi i Lev Uden Vold i gang med inden længe og vil meget gerne i dialog med ministeren efterfølgende.

Den hjælp, der bliver tilbudt, skal nemlig være den rigtige og passe til de behov, den voldsudsatte har. Hjælpen skal sørge for, at den voldsudsatte kan komme videre og blive i stand til at genetablere et nyt liv for sig selv og sine børn. Det handler både om at få styr på alle de praktiske ting, men det handler mindst lige så meget om at få bearbejdet de ar på sjælen, som den enkelte har fået efter et liv med vold. Og det gælder både kvinder og mænd. Det kan være forskellige tilbud afhængigt af den enkeltes livssituation. Målet må være mere og bedre hjælp til flere på linje med de behandlingsforløb, vi ser hos fx Mødrehjælpen og Dialog Mod Vold.

I Lev Uden Vold vil vi gøre vores til, at arbejdet med voldsudsatte sker på et kvalificeret vidensgrundlag. Vi håber, at andre vil være med til at løfte opgaven. Det er et alt for alvorligt område til, at vi drager forhastede konklusioner og sætter udokumenterede indsatser i gang. Med mere viden kan vi forbedre indsatsen på den rigtige måde. Vi håber, socialministeren er enige i retningen, og vi ser frem til et godt samarbejde.

Væk fra denne side