Lev Uden Vold: Find flere langvarige løsninger på vold i familien

Vold i familien eskalerer under coronakrisen. Vi skal finde flere langvarige løsninger, skriver sekretariatschef i Lev Uden Vold.

Af Sine Gregersen
Sekretariatschef, Lev Uden Vold 

Øget tid sammen derhjemme kan skabe flere konflikter og vold. Derfor er det godt, at regeringen har fokus på vold i familien under coronakrisen. Men vi skal også finde flere langvarige løsninger.

Hos Lev Uden Vold driver vi Danmarks nationale hotline til voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagfolk. Allerede dagen efter statsministere Mette Frederiksens (S) tale til Danmark den 11. marts 2020 oplevede vi en stigende efterspørgsel på ledige krisecenterpladser hos vores hotline.

Det tyder på, at flere står i en tilspidset situation derhjemme, og at der sker en stigning af vold i hjemmet, når man er tvunget til at blive hjemme sammen døgnet rundt.

Social isolation er nemlig en af de metoder, som myndighederne bruger til at bremse spredningen af covid-19. Det kan samtidig betyde, at familier er i større risiko for at opleve konflikter og vold.

I Danmark har vi begrænset erfaring med og viden om, hvordan epidemier og andre katastrofer påvirker vold i nære relationer, og der er derfor brug for opmærksomhed på, hvordan coronavirus og strategierne for at begrænse den påvirker vold i familien, så vi kan sætte ind med de rette tiltag.

Det er først på den lange bane, at vi kan få et fuldt overblik over de komplekse og mangeartede sammenhænge mellem coronakrisen og vold i familien. Men allerede nu kan vi se, at coronavirussen har konsekvenser for mennesker, der lever med vold tæt på livet.

Jeg vil her fremhæve nogle af de foreløbige sammenhænge, som vi i Lev Uden Vold ser på baggrund af opkaldene til vores nationale hotline.

Læs mere om hotlinen.

Konflikterne eskalerer i flere familier

Under coronakrisen er familier tæt sammen i længere tid. Selvom de mindre klassetrin nu åbner op, er de store børn stadig hjemme.

Arbejdet skal for mange stadig udføres hjemmefra og mulighederne for socialt samvær og fritidsaktiviteter er begrænsede.

Det kan i sig selv give anledning til flere konflikter. For familier med voldsomme konflikter og vold kan det betyde flere og eskalerende konflikter.

En kvinde fortæller til hotlinen, at både hun og manden gennem flere år har udøvet psykisk vold mod hinanden og over for børnene. De sidste par uger er volden eskaleret til fysisk vold og påvirker børnene endnu mere. Det ældste barn har direkte bedt moren om at gå fra faren og tage barnet med sig.

En mand henvender sig også, da han er udsat for fysisk og psykisk vold af sin ekskone. Hun hentede deres fælles søn fra samvær hos ham. I den forbindelse kom mor og far op og skændes. Situationen eskalerede, og det endte med, at mor både slog far, søn og farens datter. Han kontaktede politiet, som mødte op på adressen.

Det viser, at hverdagen er blevet mere presset som følge af den sociale isolation.

Den sociale isolation er svær for mennesker udsat for vold, fordi de ikke kan slippe væk fra volden, ligesom den, der udøver vold, har mindre mulighed for at tage en time-out. Det er svært at komme væk eller holde pauser i samværet.

Det er netop pauserne, som under normale omstændigheder kan give voldsudsatte muligheden for at samle overskud til at overkomme livet med partneren og give voldsudøveren luft til at dæmpe sin vrede og aggressioner.

Vi har også hørt eksempler på voldsudøvere, der udnytter karantænen til at opsøge tidligere partnere. For eksempel ringede en kvinde til hotlinen og fortalte om en ekskæreste, der pludselig dukkede op på hendes adresse med ordene “ja, nu ved jeg jo, du er hjemme og alene”, hvorefter han slog hende.

Vi ved fra forskningen, at der for en del voldsudøvere er en tæt sammenhæng mellem vold og følelsen af kontroltab. Som situationen er i samfundet lige nu, er mange af os præget af mangel på kontrol.

Det er derfor ikke overraskende, hvis vi den kommende tid ser en eskalering af vold i familierne.

Sværere at få hjælp i systemet

Vi hører også, at det for tiden kan være sværere at opsøge hjælp i systemet, end det normalt er, da mennesker udsat for vold ikke er fysisk alene til at kunne gøre det.

En kvinde udsat for psykisk vold af sin mand fortæller til hotlinen, at hun ikke har kunne ringe i en hel uge, fordi manden arbejder hjemmefra. Manden har netop forladt huset, da hun ringer. Hun går normalt til gruppeterapi, der er midlertidigt lukket.

En anden ringer og fortæller, at hun fortsat skal kommunikere med sin ekskæreste om deres fælles barn. Hun plages af, at den psykiske vold fortsætter i deres samarbejde omkring barnet.

Hun fortæller, at hun er særligt presset nu, fordi hun både skal passe barnet hjemme og passe sit arbejde og derfor ikke har tiden til at bearbejde sine traumer.

Hun står i kø til et rådgivningstilbud, der er udskudt på grund af coronakrisen. Den støtte, hun under normale omstændigheder ville kunne få, er lige nu ikke en mulighed.

Vi skal være opmærksomme på, at kvinder og mænd udsat for vold ofte ikke taler med familie eller venner om volden.

De er mere isolerede i forvejen på grund af volden, og derfor rammes de ekstra hårdt af, at mange rådgivningstilbud er lukkede.

Vi skal forberede os på nye tiltag

Vi ser allerede tiltag, der er med til at hjælp flere voldsudsatte familier under coronakrisen.

Flere krisecentre er åbnet op, og regeringen og øvrige partier har sikret nødpladser under coronakrisen til dem, der har behov for akut beskyttelse.

Det er vi glade for, men vi skal stadig gøre mere på den lange bane, når hverdagen vender tilbage til noget mere normalt.

Eksemplerne fra hotlinen viser glimt af hverdagslivet under coronakrisen for familier med vold og konsekvenserne på den korte bane.

På den lange bane tyder meget på, at der formentlig vil komme en økonomisk nedtur med konsekvenser i form at indtægtsnedgang og stigende arbejdsløshed.

Den internationale forskning viser, at økonomisk udsathed kan være en forløber for vold i familien. Det kan også være tilfældet i forlængelse af coronasituationen, hvor mange familier vil blive påvirket af nedgang eller tab af indtægt.

Det kommer til at påvirke alle familier, men personer med lav indtægt eller usikker ansættelse vil blive påvirket i høj grad.

Læs mere om nødpladser på krisecentrene.

Volden kan få længerevarende konsekvenser

Vi kan derfor højst sandsynligt forvente, at vold i familien som følge af coronapandemien ikke kun er kortvarigt og knyttet til den sociale isolering, men også kan få længerevarende konsekvenser.

I forskningen om naturkatastrofer er det veldokumenteret, at der på kort og længere sigt sker en stigning i omfanget af vold mod kvinder og børn.

Disse katastrofer er normalt kendetegnet ved, at familiens hjem er ødelagt. Det helt særlige ved coronakrisen og vores metoder mod den er dog, at familierne isoleres i hjemmet.

Vi skal som fagpersoner derfor være forberedte på, hvad fremtiden bringer af kriser og tiltag på voldsområdet og arbejde sammen for at løfte opgaven.

I Lev Uden Vold vil vi følge udviklingen på området tæt og bedst muligt sikre den rette hjælp. Det gør vi blandt andet ved at følge med i, hvilken hjælp der efterspørges hos vores hotline og nu også ved at tilbyde rådgivning på mail til dem, der ikke har mulighed for at ringe hjemmefra.

Vi håber også, at vi i samarbejde med andre aktører kan gøre endnu mere i den kommende tid for at sikre, at alle får et sundt liv uden vold.

Væk fra denne side