Debatindlæg nov. 2019 – Giv alle voldsudsatte og voldsudøvere ret til behandling

Tilbage til presseoversigten.

Læs hele kommentaren på Informations hjemmeside. 

Giv alle voldsudsatte og voldsudøvere ret til behandling

Af Sine Gregersen, sekretariatschef i Lev Uden Vold.

Både regeringen og flere partier lægger op til at styrke indsatsen mod vold i nære relationer med den kommende finanslov. Det vigtigste er at sikre alle retten til behandling og rådgivning – uanset køn.

38.000 kvinder og 19.000 mænd er hvert år udsat for fysisk partnervold – tallene for psykisk partnervold er dobbelt så høje. Vi står derfor over for et alvorligt problem. Problemet bliver kun større af, at der er langt flere voldsudsatte, end der er plads til på krisecentrene og i de ambulante tilbud. Og der er alt for lange ventelister til voldsudøvere, der ønsker at bryde med volden.

Det er den virkelighed, vi står over for lige nu på voldsområdet.

Derfor er det glædeligt, at regeringen og Enhedslisten i deres finanslovsudspil for 2020 har fokus på at styrke indsatsen mod vold i nære relationer. Regeringen ønsker at »styrke den ambulante rådgivning til voldsudsatte og udøvere af vold i nære relationer«, og Enhedslisten stiller krav om cirka 165 millioner på finansloven, der skal styrke indsatsen med flere krisecenterpladser, psykologhjælp til kvinder med ophold på krisecenter og flere ambulante behandlingstilbud inkl. paragraf derom i serviceloven.

Socialminister Astrid Krag (S) har også uddybet regeringens ambitioner på området fra talerstolen til Lev Uden Volds konference om kommunernes indsats over for partnervold i oktober. Ved konferencen fremlagde Lev Uden Vold en undersøgelse, der viser, at kommunerne hverken har et tydeligt beredskab, specialiserede indsatser eller særlig viden om partnervold.

Socialministeren understregede, at »det skal være nemmere at få hjælp i form af ambulant behandling og rådgivning tæt på, hvor man bor, og at der er plads til forbedring i kommunernes opmærksomhed på problemet«. Både SF, De Radikale, Socialdemokratiet og Enhedslisten bakkede ved konferencen op om, at der er behov for at styrke indsatsen på voldsområdet.

Jeg hilser det tiltrængte fokus hjerteligt velkomment. Vold sætter dybe spor, og undersøgelser peger på, at vold hvert år koster det danske samfund mindst en milliard kroner i øgede sundheds- og sociale omkostninger og tabt arbejdsfortjeneste. Det kan blandt andet skyldes, at vi i dag først tilbyder hjælp, når volden har vokset sig stor og indgribende.

Et krisecenterophold er i dag det eneste lovpligtige tilbud, voldsudsatte har ret til. Man kan derfor ikke være sikker på at få hjælp, før volden har vokset sig så stor, at man er nødt til at tage på krisecenter. Voldsudsatte mænd er slet ikke nævnt i lovgivningen. En konsekvens af dette er, at det kun er børn, der bor på et krisecenter med deres mor, der har ret til psykologhjælp i forbindelse med opholdet. Børn, der bor med deres far på et krisecenter, har ikke denne ret.

Derfor er det glædeligt, at regeringen og flere politiske partier påtænker at styrke indsatsen på voldsområdet.

Bedre indsatser i kommunerne

I kølvandet på det politiske fokus har Oxford Research netop udgivet evalueringen af den nationale handleplan til bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer, som blev finansieret gennem finanslovsaftalen tilbage i 2014.

Formålet med den nationale handleplan var at afprøve nye initiativer til bekæmpelse af vold i nære relationer samt at styrke viden og forebyggelse på området. Evalueringen viser, at vi langt hen ad vejen er lykkedes med at sætte fokus på vold i nære relationer.

Men evalueringen peger også på, at hvis vi skal ændre det faktum, at 57.000 kvinder og mænd årligt udsættes for fysisk vold i en nær relation i Danmark, så kræver det en større indsats, der involverer permanente, strukturelle ændringer – for eksempel i kommunernes forebyggende indsatser.

Læs også: Udsatte for partnervold skal have den rette hjælp tidligere.

Derfor er det afgørende, at vi som samfund forholder os til, hvordan vi kan styrke indsatsen på voldsområdet bedst samlet set.

Et første vigtigt skridt er, at alle får sikret retten til behandling og rådgivning. Uanset, hvor i landet man bor. Der gælder både den tidlige ambulante behandling som for eksempel psykologhjælp, familieterapi eller gruppeterapi, der kan være med til at forebygge behov for krisecenterophold – og det gælder efterværnstilbud, der kan hjælpe med at genetablere et liv uden vold.

Og så skal vi sikre, at flere fagpersoner får den rette viden om tegn på vold og bliver klædt på til at turde spørge ind til vold på et tidligt tidspunkt, så vi kan sætte ind mod vold, før den eskalerer. Ligesom vi som samfund selvfølgelig også skal sikre et tilstrækkeligt og nuanceret udbud af tilbud, som passer til borgerens behov.

Det er mit håb, at regeringen og de øvrige partier i de igangværende finanslovsforhandlinger vil tage evalueringens konklusioner til sig og holde fast i at styrke indsatsen mod vold i nære relationer ved at gøre det til en ret for alle voldsudsatte og voldsudøvere at få ambulant behandling.

Det hjælper både den enkelte og samfundet, når vi tager hånd om problemerne i opløbet, før volden vokser sig stor og meget indgribende.

Væk fra denne side