Lev Uden Vold søger SoMe-praktikant til efteråret 2026
Scroller du aldrig bare – men tænker i indhold, målgrupper og engagement?
Har du allerede erfaring med at lave content til Instagram, TikTok eller andre sociale medier? Og kunne du tænke dig at bruge dine SoMe-kompetencer til at formidle vigtig viden og sætte fokus på et alvorligt samfundsproblem?
Så er du måske Lev Uden Volds nye SoMe-praktikant til efterårssemesteret 2026.
Om Lev Uden Vold
Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer. Gennem vores nationale hotline 1888 og øvrige rådgivningstilbud har vi hvert år tusindvis af samtaler med mennesker, der ønsker et liv uden vold.
Samtidig indsamler, analyserer og formidler vi viden om vold i nære relationer, som bruges af beslutningstagere, fagpersoner og fonde til at styrke indsatsen på området.
Kort sagt: Vi arbejder både med rådgivning, viden og samfundsdebat – og sociale medier er en vigtig del af, hvordan vi når ud til mennesker.
Om praktikopholdet
Som SoMe-praktikant hos Lev Uden Vold bliver du en del af vores kommunikationsarbejde og får mulighed for at arbejde med indholdsproduktion, formidling og udvikling af vores sociale medier.
Vi forventer ikke, at du kan det hele – men vi forventer, at du allerede er ret skarp på sociale medier og har lyst til at udvikle dig endnu mere.
Du vil få ansvar for at udvikle og producere content og være med til at forme, hvordan vi bruger sociale medier til at formidle viden om vold i nære relationer.
Dine opgaver kan fx være at
- udvikle og producere content til vores sociale medier (Instagram, LinkedIn, Facebook – og måske TikTok)
- skrive opslag og korte tekster til vores digitale kanaler
- hjælpe med at formidle analyser, rapporter og andre udgivelser
- bidrage til kampagner og andre kommunikationsprojekter
- eksperimentere med nye formater og ideer til vores sociale medier
- Du får mulighed for at sætte dit præg på indholdet i et fagligt miljø, hvor den gode idé vinder.
Vi forestiller os, at du
- studerer fx kommunikation, journalistik, retorik, medievidenskab eller lignende
- har erfaring med at producere indhold til sociale medier – fx Instagram, TikTok eller lignende
- har blik for, hvad der fungerer på sociale medier – og til hvilke målgrupper
- kan skrive korte og klare tekster, der gør kompleks viden relevant og vedkommende
- arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- er nysgerrig og har lyst til at lære
Erfaring med simple grafiske værktøjer, video eller contentproduktion er en fordel – men vigtigst er din faglige begejstring og gode idéer.
Hvad du kan lære hos os
Et praktikophold hos Lev Uden Vold giver dig mulighed for at:
- arbejde med sociale medier i en organisation, der sætter dagsorden på voldsområdet
- omsætte viden og analyser til engagerende content, der gør en forskel for voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner
- få sparring på dit arbejde og udvikle dine kommunikationskompetencer
- blive en del af et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab, hvor der er plads til både grin og faglig fordybelse.
Praktiske oplysninger
Vi er en lille organisation med mange fagligheder og et stærkt kollegialt fællesskab.
Praktikopholdet er ulønnet og skal være en del af din uddannelse.
Praktikperioden er efterårssemesteret 2026.
Arbejdsstedet er i Emdrup, København Ø, og praktikopholdet er som udgangspunkt ca. 37 timer om ugen. Den konkrete tilrettelæggelse aftales i forhold til dit studie.
Du tilknyttes en praktikvejleder, og fremmøde og tilrettelæggelse af forløbet aftales i forhold til dit studie.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@levudenvold.dk
Send også gerne eksempler på indhold, du har lavet til sociale medier – fx opslag, video eller andet content.
Skriv “SoMe-praktikant” i emnefeltet.
Vi holder løbende samtaler til vi har fundet den rigtige praktikant.
Har du spørgsmål til praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte
Shani Hannah Shalom på shs@levudenvold.dk eller 3149 4441.