To rådgivere til Lev Uden Vold

Alle fortjener et liv uden vold
Vil du bruge dine rådgivningskompetencer til at hjælpe mennesker, der er udsat for vold eller ønsker at bryde en voldelig adfærd?

På grund af et stigende antal henvendelser og to nye rådgivningstilbud søger vi to socialfaglige rådgivere til vores nationale rådgivningscenter. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor høj kvalitet, samarbejde og humor går hånd i hånd. Er du fagligt stærk, trives med komplekse samtaler og møder kolleger med engagement og ansvarlighed, kan en af stillingerne være den rette mulighed for dig.

Om stillingerne
De to fuldtidsstillinger er placeret i et velfungerende og højt fagligt kvalificeret team bestående af erfarne socialfaglige rådgivere, som bistås af et korps af timeansatte medarbejdere.

Teamet varetager telefonisk rådgivning på tværs af vores forskellige tilbud, og du vil bl.a.:

  • rådgive mennesker udsat for vold i nære relationer
  • rådgive personer, der bruger vold
  • rådgive pårørende og sparre med fagpersoner
  • brobygge til relevante myndigheder, krisecentre og behandlingstilbud
  • bidrage til undervisning, webinarer og udviklingsopgaver.

Du bliver en del af en vagtplan, som planlægges i god tid, og du får et grundigt introduktionsforløb, så du bliver godt klædt på til opgaven. Du får desuden, sammen med resten af teamet, løbende supervision med ekstern supervisor

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant socialfaglig eller psykologisk uddannelse, fx socialrådgiver eller tilsvarende samt erfaring med den motiverende samtale, den narrative metode eller responsbaseret praksis.
  • har indsigt i voldsområdet og det socialretslige område. Det er et særligt plus, hvis du har viden om børn og familier.
  • har erfaring med eller lyst til (telefonisk) rådgivningsarbejde og kan rådgive på engelsk.
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar, samtidig med at du bidrager aktivt til teamet
  • kan trives i vagtplansarbejde med vagter, der kan ligge på såvel dag som aften og weekender/helligdage

Du behøver ikke kunne det hele. Det vigtigste er, at du har stærke rådgivningskompetencer, har lyst til et fleksibelt arbejdsliv og til at udvikle dig inden for området.

Om Lev Uden Volds rådgivningscenter
Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer og en central videns- og formidlingsaktør.

Rådgivningscentret består bl.a. af Lev Uden Volds nationale hotline, som er en døgnåben, anonym telefonrådgivning, Partnerskab Mod Vold (samarbejde med politi og akutmodtagelser) og vores nye tilbud Før det sker igen, der er målrettet forældre, der udøver, eller er i risiko for at udøve vold mod deres børn. Fælles for de forskellige rådgivningstilbud er, at vi møder mennesker med en ikke-dømmende tilgang og arbejder for at styrke deres viden, håb og handlekraft til at skabe forandring.  

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er ledige fra 1. oktober 2026 og er med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Den nationale hotline er åben døgnet rundt, året rundt. Derfor indgår du i en vagtplan med dag-, eftermiddags-, aften-, weekend- og helligdagsvagter. Du skal trives med skiftende arbejdstider og være indstillet på fleksibilitet, herunder at kunne dække vagter ved behov. Natte- og lørdagsvagter dækkes primært af timeansatte, men du skal være indstillet på evt. at kunne træde til ved behov. Dagvagter, møder og supervision foregår på kontoret, mens aften-, nat-, weekend- og helligdagsvagter kan afvikles som rådighedsvagt fra hjemmet. Der er altid adgang til en bagvagt. Nattetimer mellem kl. 00 og 07 afholdes som sovende rådighedsvagt og normeres søndag–torsdag med 50 % af timetallet, mens nattetimer fredag/lørdag og lørdag/søndag honoreres 100 %. Ferie planlægges i koordinering med teamet.

Dit primære arbejdssted vil være Lev Uden Volds lokaler på Emdrupvej 28A, København Ø.

Løn følger gældende overenskomst på det statslige område.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 11. august kl. 23.59.

Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning samt CV i en samlet pdf-fil til job@levudenvold.dk. Angiv venligst ”Rådgiver til Lev Uden Volds nationale hotline” i emnefeltet på din mail.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den fredag d. 14. august og tirsdag d. 18. august. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte rådgivningsleder Maja Bemo Thrane på mbt@levudenvold.dk eller telefon: 31 71 44 41, hvis du har konkrete afklarende spørgsmål til stillingen (undtagen ferieuger 29, 30, 31).

Tryk her for at komme væk fra denne side