Lev Uden Vold søger videnskonsulent til 1-årigt barselsvikariat

Er du en dygtig analytiker med stærke kvantitative kompetencer? Brænder du for at gøre en forskel for mennesker, der har vold tæt inde på livet? Så er barselsvikariatet i Lev Uden Volds afdeling for Viden og Kommunikation måske noget for dig.

Om Lev Uden Vold

Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer. Det gør vi med konkrete tilbud til personer, der har været udsat for eller udøver vold, ved at indsamle og skabe ny viden på området, gennem faglig formidling, og ved at skabe øget opmærksomhed i samfundet om vold i nære relationer.

Om stillingen

Du bliver en del af Lev Uden Volds videnscenter og kommer til at referere til chefen for Viden og Kommunikation. Afdelingen består udover dig af fire videnskonsulenter (hvoraf to er forskudt på barsel i 2023), to-tre praktikanter og to kommunikationskonsulenter. 

Du kommer primært til at arbejde med en større kvantitativ undersøgelse, som blandt andet har til formål at belyse sammenhænge mellem at vokse op med vold i hjemmet og at være udsat for eller udøve partnervold i voksenlivet. Undersøgelsen bygger på ca. 16.000 besvarede spørgeskemaer, som vi har indhentet med hjælp fra Danmarks Statistik. Du skal bidrage til de statistiske analyser af datasættet samt til at udarbejde tematiserede udgivelser baseret på undersøgelsen.

Hos Lev Uden Vold arbejder vi med at formidle vores viden både i offentligheden og blandt fagpersoner. Du vil derfor også skulle samarbejde med de andre videnskonsulenter og vores kommunikationskonsulenter om formidling af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Hvis du har erfaring med voldsområdet og formidlingsopgaver, kan du også indgå i vores formidlings- og kursusaktiviteter for fagpersoner. Du vil også få mulighed for at indgå i arbejdet med dokumentation af Lev Uden Volds egne indsatser samt i kvalitative analyseprocesser.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • At analysere data fra en større befolkningsundersøgelse.
  • At koordinere og kvalitetssikre mindre spørgeskemaundersøgelser og kortlægninger.
  • At udarbejde tematiserede udgivelser på baggrund af befolkningsundersøgelsen mm.
  • At indgå i formidlingsaktiviteter.

Vægtningen mellem opgaverne vil ske med afsæt i en dialog om dine kompetencer og interesser.

Din profil

  • Da du vil komme til at koordinere Lev Uden Volds kvantitative undersøgelser, vil det være en fordel, hvis du har et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du er stærk i kvantitativ metode og arbejder gerne i STATA.
  • Du arbejder struktureret og kan tilrettelægge analyseprocesser.
  • Du trives i og er god til at samarbejde med kolleger og ledere, og du kan nikke genkendende til, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
  • Kendskab til voldsområdet er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes fuld tid pr. 1. januar 2023, eller hurtigst muligt derefter, frem til 31. december 2023. Arbejdsstedet er vores kontor på H.C. Andersens Boulevard, København V. Løn efter gældende overenskomst på det statslige område.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 5. december 2022. Stillingen søges ved at sende en samlet pdf-fil med motiveret ansøgning og CV til job@levudenvold.dk. Angiv venligst navnet på den stilling, du søger, i emnefeltet på din mail. Vi forventer, at første samtalerunde finder sted i uge 50.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte chef for Viden og Kommunikation Louise Glerup Aner på tlf. 3148 4441 eller lga@levudenvold.dk, hvis du har konkrete afklarende spørgsmål til stillingen.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om Lev Uden Volds opgaver og organisering. Du finder os også på Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram.

Tryk her for at komme væk fra denne side