National hotline

 

Read about the hotline in English

Få hjælp og rådgivning hos Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888

Lev Uden Volds nationale hotline tilbyder anonym og gratis telefonisk rådgivning. Telefonen er åben 24 timer i døgnet året rundt.

Målgruppen er voldsudsatte og voldsudøvende kvinder og mænd, pårørende og fagpersoner. Derudover er mennesker udsat for seksualiseret vold i ikke-nære relationer også en del af målgruppen.

Du kan læse mere om voldtægt og de forskellige former for vold her.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Nogle gange kan det være svært at række ud efter hjælp. Hos Lev Uden Volds nationale hotline kan du helt anonymt tale med rådgivere, som vil lytte og hjælpe.

Måske er du i et forhold, hvor du føler dig utryg? Måske er du i tvivl, om du er blevet voldtaget? Eller måske mister du nogle gange kontrollen og er bange for at slå?

Lige meget hvad, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 1888 – både hvis du er udsat for vold, men også hvis du selv oplever at træde over en grænse hos en, der står dig nært.


Mere hjælp

Juridisk rådgivning
Lev Uden Vold tilbyder også juridisk rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer. Læs mere om den juridiske rådgivning her.

Viden og fakta
Har du brug for mere viden om vold i nære relationer, voldsudsatte og voldsudøvere, kan du finde flere informationer på siden viden og fakta.

Tryk her for at komme væk fra denne side