Her får du svar på spørgsmål om ophævelse af samlivet i forbindelse med vold i nære relationer.
Min voldelige partner og jeg var ikke gift – nu vil jeg forlade ham/hende og vil gerne vide, om jeg har ret til at få del i hendes/hans formue ved samlivsophævelsen?
Som ugifte samlevende har I ikke formuefællesskab lige som i ægteskabet, og du har derfor ikke krav på, at der sker bodeling i forbindelse med samlivsophævelsen. Det betyder i princippet, at I forlader samlivet med de værdier, I hver især har medbragt (eller som I har erhvervet under samlivet), og at I selv skal betale den gæld, I måtte have stiftet.
Ejer I nogle ting i sameje – fx et hus, en båd, en bil eller lignende – skal I aftale, om den ene af jer vil ”købe den anden ud”, eller om genstanden skal sælges, hvorefter et eventuelt provenu deles mellem jer.
I visse tilfælde kan der være opstået ”et bo” i lovens forstand, og i sådanne tilfælde kan skifteretten bistå med at dele boet. Læs mere herom på www.domstol.dk under fanen ”Skilsmisse og familie” og derefter fanen ”Samlevende”.
Hvis I bor i lejebolig og har boet sammen i mindst to år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten. Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal blive boende, kan retten afgøre, hvem der har mest behov for lejeboligen.
Kan min tidligere partner kræve at få vores barn udleveret, hvis jeg forlader hjemmet?
Selvom I har fælles forældremyndighed over jeres barn, kan den anden forældremyndighedsindehaver i forbindelse med en (varig eller midlertidig) samlivsophævelse ikke kræve jeres barn udleveret til sig, hvis du har taget barnet med dig – fx på krisecenter. Hvis din tidligere partner ønsker at få samvær med jeres fælles barn, må vedkommende henvende sig til Familieretshuset og igangsætte en sag om samvær. Det er muligt for vedkommende at anmode om såkaldt kontaktbevarende samvær, imens ansøgningen om samvær er under behandling hos Familieretshuset.
Min samlever og jeg er flyttet fra hinanden, men har fælles barn/børn – hvor får barnet/børnene nu bopæl?
Som noget nyt indføres der gældende fra den 1. april 2019 en ordning, som betegnes som ”delt bopæl”. Den nye ordning indebærer, at barnet i de første tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse automatisk får såkaldt ’delt bopæl’ mellem forældrene, for at skabe ro og stabilitet for barnet i en ellers kaotisk tid.
Derfor er det ikke muligt for forældrene at starte en sag om barnets bopæl i de første tre måneder. Dette gælder dog ikke sager om samvær, der godt kan igangsættes under de første tre måneder.
Delt bopæl er en konstruktion, som betyder, at begge forældre har retlig status som barnets bopælsforældre. Barnet vil imidlertid kun have én adresse i Folkeregisteret.
Når de tre måneder er udløbet, kan forældrene anmode Familieretshuset om at behandle spørgsmålet om, hvem der skal være barnets bopælsforælder.
Hvis begge forældre i forbindelse med samlivsophævelsen flytter fra den tidligere fælles hjemmeadresse, vil det imidlertid være nødvendigt at tage stilling til barnets bopæl allerede ved fraflytningen.
Det vil fremadrettet også være muligt varigt at give børnene delt bopæl, således der ikke er én bopælsforælder. Barnet vil dog i dette tilfælde fortsat kun have én adresse i CPR-registeret, men i familieretlig forstand kan forældrene nu begge fremadrettet være barnets bopælsforældre, hvis de er enige om det. Det forudsætter, at forældrene har et tæt og velfungerende samarbejde og kan blive enige om alle beslutninger vedrørende barnet. Da den delte bopæl altid forudsætter enighed mellem forældrene, kan forældrene også altid aftale at ophæve den delte bopæl – og bopælsretten vil derefter tilfalde den forældre, der har folkeregisteradresse på samme adresse som barnet.
Ønsker den anden forælder at være bopælsforældre skal forælderen henvende sig til Familieretshuset og igangsætte en sag herom.
Du kan også finde svar på spørgsmål om: