Læs flere historier om livet med vold.
Forestil dig en kæreste, der kontrollerer hvad du spiser, hvordan du ser ud, og hvem du taler med. Den form for psykisk vold blev Mie udsat for i sit første forhold.
Af Katja Laukkonen Ravn
Typen, der holder bildøren for dig
En helt almindelig skoledag kom en fyr ind i Mies klasse og hev hende til side. Han spurgte, om hun ville være hans gallapartner. Mie blev smigret og sagde ja. Det var første gang, nogen havde spurgt hende om det. Efter gallafesten fik de en helt særlig forbindelse til hinanden, som hun ikke havde prøvet før.
”Han var meget charmerende og forførende. Han var typen, der holdte bildøren, når man skulle ud. Vi havde også begge boet i udlandet som børn og oplevet mange af de samme ting. Så jeg tænkte, det er da helt vildt, at han forstår mig så godt. Det var jo bare perfekt på en eller anden måde”, siger hun.
Efter sommerferien begyndte han at ændre sig
I månederne efter mødte de hinandens familier og tog på festival sammen. Det var først i starten af 2.g, at hun for alvor mærkede en uro i sit forhold.
”Da vi startede i skole igen, skiftede han virkelig humør. Han ville vide ting om min fortid. Hvad jeg har lavet, hvem jeg har været sammen med og hvor mange. Han var ikke den samme person overhovedet. Han skubbede mig væk på en måde, og jeg forstod ikke, hvad jeg havde gjort. Det var her, jeg fandt ud af, at han også havde et hashmisbrug”.
En lille pynteting
Forholdet udviklede sig hurtigt til mere voldsom sex og mange regler om, hvordan Mie skulle se ud og opføre sig: ”Hans seksuelle fantasier begyndte at styre mere, og det handlede om hans behov, jeg skulle opfylde. Han kunne finde på at hente mig om natten og køre et sted hen for at have sex. Det blev mere pornoagtigt og gik meget over mine grænser”, fortæller hun og fortsætter: ”Alt handlede også meget om at se godt ud, og at jeg var en lille pynteting. Ifølge ham må en pige ikke være sammen med mere end 5 drenge i sit liv, hun må ikke have håret sat op, og hun skal have langt hår”.
Han ville også kontrollere, hvordan jeg gik klædt
Mie husker særligt en episode til sin kørekortsprøve, hvor hun venter på kørelæreren med sin kæreste: ”Han tog fat i min skjorte og knappede den op – og den var ikke nedringet. Han ville bare have, at jeg skulle dækkes til, for jeg skulle ikke vise noget til andre mænd. Jeg synes, det var dybt foruroligende og grænseoverskridende, men jeg turde ikke at sige fra over for ham i den periode”.
Angst, selvskade og en spiseforstyrrelse tager over
I løbet af forholdet ville Mies kæreste også holde pauser mange gange. Som Mie fortæller, handlede det om kontrol:
”Han brugte de her pauser som en undskyldning til at gøre, hvad han ville. Jeg måtte ikke gøre noget. Så jeg isolerede mig rigtig meget. Jeg gik ikke i byen mere eller var sammen med min venner mere. Jeg var slet ikke så social, som jeg plejede at være, før jeg mødte ham."
Mie fortæller videre:
"Efter en længere pause skrev han til mig igen. Han sagde, at han var hos mig om 5 minutter. Helst som han bad mig se ud. Han bad mig om at tage en sort kjole på uden bh og trusser. Da han kom hjem til mig, der følte jeg virkelig, at det var et overgreb. Han kørte hjem igen lige bagefter”.
Jeg lignede bare en pige, der ikke havde det godt
Med tiden får Mie det kun værre i hendes forhold. Hun tabte 12 kilo, gjorde selvskade og fik angstanfald i skolen.
”Han kritiserede mig tit, mens jeg spiste. Han kunne finde på at sige ”Ad, jeg mister appetitten af at se på dig”. Så jeg begyndte at have det rigtig dårligt med mad. Jeg græd også tit i timerne og fik angstanfald og angstpletter. Hele min krop var dækket med røde blodsprængte pletter”, fortæller hun.
Daglige trusler gjorde det svært at gå
Forholdet stod på i det meste af gymnasietiden, før Mie kom ud af det. For Mie var det især svært at gå på grund af de daglige trusler mod hende.
”Han truede tit med at offentliggøre nøgenbilleder og videoer, hvis jeg sagde noget til nogen. Når vi skændtes, kunne han sige, at hvis jeg sagde noget til nogen, så ville alle få noget at vide om mig”.
Det var først, da Mie tog på højskole, at hun gav helt slip på ham:
”Jeg tror det var min redning. Det hjalp at komme væk fra det her miljø, fordi det var så usundt, og at jeg kunne starte på en frisk”.
Han truede tit med at offentliggøre nøgenbilleder og videoer, hvis jeg sagde noget til nogen
Udviklede PTSD
Selvom hun fik nye venner og studerede i nye trygge rammer, sad de voldsomme oplevelser stadig dybt i hende. Til sidst kunne hun ikke ignorere smerterne.
”Da vi var sammen havde jeg ofte blærebetændelse og tissede rent blod. I flere år kunne jeg heller ikke gå med tampon, fordi alt gjorde så ondt. Mit underliv var bare smadret. Jeg ringede til mine forældre og fortalte, at han havde ødelagt mig. Han havde ødelagt mit underliv. Min mor begyndte at græde, og efter den samtale besluttede jeg at gå til lægen og en gang for alle fortælle, hvad der var sket".
Hos lægen fik Mie besked på, at hun havde alle tegnene på PTSD og blev hurtigt henvist til en voldtægtsklinik.
”På klinikken fik jeg virkelig taget hul på alt det her. Hvordan han overtrådte mine grænser. Om de mareridt, jeg havde haft. Alle de her ting. Men det var svært at indrømme overfor sig selv, at ens kæreste kunne misbruge en. Det troede jeg ikke kunne ske. Men det er jo oftest dem, som man er tættest på, der begår de her overgreb”, fortæller hun.
Hold fast i, hvem du er
I dag fem år senere taler Mie mere åbent om den vold, hun blev udsat for i sit første forhold. Hun oplever, at hun ikke er den eneste med voldsomme oplevelser i bagagen.
”I forbindelse med #metoo startede der en bølge, hvor man kunne tale åbent om det. Jeg opdagede, at når man selv åbner op, så åbner andre også op om at være i et voldeligt forhold eller have en kontrollerende kæreste. Det gik op for mig, at det her virkelig er et stort problem”.
Mie arbejder stadig hver dag med de traumer, volden har forårsaget, men hun er blevet mere bevidst om sine egne grænser. For Mie er det nemlig vigtigt, at man aldrig nogensinde ændrer sig for en anden igen.
”Det vigtigste er at mærke efter med dig selv og ikke ændre dig for nogen. Der er ikke nogen, der skal bestemme over dig eller dømme dig for din fortid. Hvis personen ikke kan acceptere dig, som du er, så skal du ikke være sammen med den person”.
Vold på skoleskemaet
Mies gymnasietid bar præg af den vold, hun blev udsat for. Det gik udover hendes mentale og fysiske helbred. Det gik også udover Mies koncentration i skolen og hendes karakterer. Alligevel var der ingen, som så det, der egentlig foregik.
”Jeg kan bare huske, jeg gik hjem fra skole og var ked af det og selvmordstruet. Jeg havde ikke lyst til at leve, jeg kunne ikke se, hvad det hele skulle til for. Jeg kan stadig kæmpe med de tanker i dag”.
I sidste ender handler det om undervisning
For Mie handler det om mere undervisning allerede i folkeskolen om både psykisk vold, seksuel vold, og hvordan man sætter grænser over for hinanden.
”Jeg tror virkelig, der skal meget mere til. Vi skal have mere undervisning i skolen, så vi kan tale om hinandens grænser, og hvilke tegn og mønstre man skal være opmærksom på i et usundt forhold. Det føler jeg virkelig, vi mangler i dag. For du kan ikke koncentrere dig og lave dine opgaver ordentligt, hvis du har det psykisk dårligt”, fortæller Mie.
Af sikkerhedshensyn er de medvirkende og geografiske steder anonymiserede. Lev Uden Vold kender Mies rigtige identitet.