Læs flere historier om livet med vold.
Uendelige sms'er og opkald, konstant kontrol og isolation fra familie og venner. Det var Michaels virkelighed i 6 år, indtil kroppen kollapsede.
Af Katja Laukkonen Ravn
Vold er ikke kun blå mærker på kroppen. Vold kan også være skjult og psykisk i form af kontrollerende adfærd, daglige trusler og manipulation, der gradvist udvikler sig over flere år. Den form for psykisk vold blev Michael udsat for af sin nu ekskone indtil 2015, hvor det lykkedes ham at bryde fri af volden.
Men Michael kæmper stadig med fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af psykisk vold fra sit daværende ægteskab.
Et forhold med konstant kontrol
For lidt over 10 år siden mødte Michael og hans ekskone hinanden på studiet. Hun var netop flyttet fra et andet europæisk land til Danmark for at studere i et semester. Kort efter semestret er ovre, fandt de ud af, at hun var blevet gravid, og Michael rejste til hendes hjemland, så de kunne starte en familie op sammen.
Han springer ud i det og skaber sig et nyt liv med et menneske, han dengang så som spændende og anderledes: ”Hun var en meget udadvendt person med store armbevægelser og ekstreme historier om sig selv og sin familie,” fortæller Michael.
Men i Michaels tilfælde udviklede forholdet sig gradvist til kontrol og overvågning.
Hun fik hurtigt overtaget kontrollen
Før Michael mødte sin nu ekskone, ejede han ikke en mobiltelefon. Han var god til at planlægge langt ud i fremtiden og overholde sine aftaler. Men i det nye forhold får han hurtigt stukket en telefon i hånden, som skulle ende med at blive en konstant stressfaktor for Michael.
”Det blev ret hurtigt til, at jeg skulle svare på telefonen på alle tidspunkter af døgnet, uanset hvad jeg lavede. Ellers blev jeg kimet ned og sms’et. Hun kunne også finde på at dukke op på mit arbejde, hvis hun ikke kunne få fat på mig. Det var som regel med det formål, at jeg skulle stoppe med det, jeg var i gang med for at gøre de ting, hun gerne ville have mig til,” fortæller han.
Straf og isolation blev en del af hverdagen
Hvis Michael ikke tog telefonen, resulterede det i en form for straf, hvor han ophørte med at eksistere. Ifølge Michael var det den værste form for vold.
”Hvis jeg ikke gjorde, som hun ville, så ophørte jeg simpelthen med at eksistere for hende i et rum. Jeg kunne snakke til hende, men hun reagerede ikke på det. Det kunne vare op til 2 uger. Det betød, at jeg også stod med alt det huslige og børnene alene. Så jeg prøvede selvfølgelig at undgå den der situation," fortæller Michael.
Snøren blev strammet, når jeg ikke rettede mig ind
Han fortæller videre:
"Det var ligesom, at snøren blev hevet ind hele tiden – og det virkede jo. Jeg gjorde jo alt for at undgå de her situationer, og derfor tog jeg også altid telefonen og svarede, så snart hun ringede. Det var ligesom en refleks til sidst. Så snart den sagde ”bip”, så havde jeg den i hånden”.
Mistede kontakt til venner og familie
I løbet af de 6 år, hvor volden stod på, begyndte flere af Michaels venner og familie at trække sig fra ham. Han husker særligt, hvordan hans egen far til sidst ikke kunne holde ud at besøge dem.
Jeg forklarede det bare som en dårlig dag, ikke vold
”De kunne godt mærke, at der var et eller andet helt galt, og de så også, at hun slog mig eller ydmygede mig foran min familie. Jeg så det ikke som vold, men som en problematisk eller svær dag. At jeg havde fanget hende på den dårlige side. Det var sådan, jeg forklarede det til andre, når de kom og sagde det til mig. Det blev så slemt til sidst, at min egen far ikke kunne holde ud at besøge os længere. Han er normalt ikke typen, der kaster håndklædet i ringen. Så jeg vidste jo godt, at det var en rimelig gral ting”.
Da kroppen sagde fra
Selvom venner og familie prøvede at få Michael til at se, at noget var galt, så indså han først alvoren, da hans krop sagde fra. Han husker tilbage på, hvordan symptomerne langsomt udviklede sig fra trykken for brystet til et kollaps på arbejdet.
”Året op til min skilsmisse begyndte jeg at få en trykken for brystet, jeg blev hurtig svimmel, og jeg begyndte at ryste lidt på hånden. Min hud begyndte også at brændte som om, jeg havde fået terpentin på. Det var ikke en ting, jeg kunne forklare.
Så Michael gik til lægen og fik taget en række prøver. Men lægen kunne ikke finde noget galt med Michael. Rent fysisk var ikke noget, som lægen kunne sætte en finger på.
Til sidst kunne kroppen ikke mere, og Michael kollapser på sit arbejde.
”Jeg faldt simpelthen sammen på gulvet og lå og græd. Der fik jeg virkelig en frygt i livet, fordi jeg forstod, at jeg ikke kunne blive ved med at prøve at overbevise mig selv om at få mit forhold til at fungere. Jeg blev jo længe i forholdet, fordi jeg troede, at jeg kunne tale mig ind på hende og få det til at fungere. Men til sidst kunne min krop ikke klare mere. Jeg fik virkelig en frygt for, at jeg ville få en blodprop eller et hjertestop”, fortæller han.
Jeg faldt simpelthen sammen på gulvet og lå og græd. Der fik jeg virkelig en frygt i livet, fordi jeg forstod, at jeg ikke kunne blive ved med at prøve at overbevise mig selv om at få mit forhold til at fungere
Man skal lytte til sin krop
Efter en lang skilsmissekamp startede Michael et nyt liv fri af volden og begyndte meget hurtigt at få det bedre. Men selvom han ikke længere var i fare for psykisk vold fra sin ekskone, oplevede Michael helt nye symptomer, som han har lært at lytte til.
”Da den der trussel forsvandt, så forsvandt alle mine muskler simpelthen. Jeg følte mig virkelig som et gammelt menneske. Jeg havde svært ved at løfte ting, og det var hårdt at gå op ad trapper, og jeg havde ikke energi til noget som helst”, fortæller han og fortsætter:
”Det virkede som om, at det løste op for nogle nye ting, som begyndte at have nogle andre symptomer i kroppen, fordi jeg psykisk begyndte at slappe mere af. Jeg begyndte at overveje at se mennesker igen. Men det var noget, jeg skulle have i små bidder. Volden har slidt så meget på kroppen, at jeg har brug for at være mere opmærksom på, hvornår noget overskrider mine grænser. Jeg lytter meget mere til min krop nu”.
Vi skal tage konsekvenserne alvorligt
Selvom Michael i dag er fri af volden, er han stadig præget af de følgevirkninger, som volden har efterladt på både hans krop og sjæl.
Derfor er det især de sundhedsmæssige konsekvenser, som han mener, vi skal have mere fokus på, når vi taler om psykisk vold. Det gælder både konsekvenserne for den voldsudsatte og for de børn, der overværer volden.
”Det er positivt, at der er masser af debat om psykisk vold, men vi har brug for at nuancere debatten. Der er så mange aspekter omkring, hvilke andre problemer volden avler. De ringe, det skaber i vandet, er jo enorme. Det er ikke bare en lille sten, man kaster i vandet. Det er en brosten. Vi snakker meget om individet i dag som den, der bliver udsat for volden. Men hvis der er børn involveret, så har det også store konsekvenser for deres liv senere hen. Det er jo en ekstrem helbredsmæssig effekt”, afslutter han.
Af sikkerhedshensyn er de medvirkende og geografiske steder anonymiserede. Lev Uden Volds kender Michaels rigtige identitet.
Tag vores test om psykisk vold
Lever du i et sundt forhold? Tag vores test om psykisk vold her: