Webinar: Børn i familier med vold i hjemmet

Børn i familier med vold i hjemmet

Hvornår:
13. april 2023 kl. 13.00-15.00

Oplægsholdere:
Louise Glerup Aner, chef for viden og formidling i Lev Uden Vold
Annette Bugge Dias, psykolog i Mødrehjælpen
Jens Christian Lund, specialkonsulent i Børns Vilkår

Målgruppe:
Målgruppen for webinaret er lærere, pædagoger, skoleledere, skoleforvaltninger og andre, som kan komme i kontakt med børn, som oplever vold i hjemme.

Indhold:
Den 13. april 2023 udkommer Lev Uden Vold med en håndbog til lærere og pædagoger om opsporing og arbejdet med børn, som vokser op med vold i hjemmet. Derfor afholder vi et webinar, hvor fagpersoner fra Børns Vilkår og Mødrehjælpen deler deres erfaringer med arbejdet med børn fra familier med vold.

Til webinaret præsenteres håndbogen, og der gives en introduktion til tegn på vold, forpligtelser ift. underretning, og hvordan man som fagperson kan håndtere en bekymring om et barn.

Psykolog i Mødrehjælpen, Annette Bugge Dias, præsenterer erfaringer fra Mødrehjælpens arbejde med børn, som vokser op i familier med vold. Hun vil blandt andet fortælle om, hvordan børn kan reagere, hvordan man kan tale med et barn, hvis man er bekymret for, om barnet oplever vold i hjemmet, og hvordan man kan håndtere samarbejdet med forældre, hvor der er eller har været vold i hjemmet.

Jens Christian Lund fra Børns Vilkår fortæller om Børns Vilkårs bisidderordning og erfaringer herfra.

Tilmeld dig webinaret 'Børn i familier med vold i hjemmet'
Når du tilmelder dig webinaret, giver du samtidigt samtykke til, at vi gemmer og opbevarer dine oplysninger.
Tryk her for at komme væk fra denne side