Børn i familier med vold i hjemmet
Lev Uden Vold holder webinar for lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre fagpersoner, der ønsker at blive bedre rustet til at opspore børn, der udsættes for eller overværer vold i familien. Webinaret giver redskaber til at spørge ind til og tale med barnet ved mistanke eller viden om vold.
Webinaret afholdes torsdag den 7. december kl. 13.00-14.30
Webinaret handler om:
- Viden om vold i familien, herunder viden om forskellige voldsformer, som børn kan udsættes for, og hvordan disse kan komme til udtryk.
- Tegn og reaktionsmønstre hos børn, der er udsat for og/eller overværer vold i familien, og som man som fagperson bør være opmærksom på i mødet med barnet.
- Redskaber til at tage samtalen med et barn ved mistanke eller viden om vold i familien, så barnet og familien kan blive henvist til den rette specialiserede hjælp.
Viden om specialiserede tilbud til børn, som man kan henvise et barn, der udsættes for eller overværet vold i hjemmet, og/eller barnets familie, videre til.