Læs flere vidnesbyrd 

Maya, 30 år - fortalt til Lev Uden Vold

Fra starten af var sex bare hans tilfredsstillelse. Jeg kan faktisk ikke huske, det handlede om mig på noget tidspunkt.

Jeg var ikke tryg. Det vidste jeg ikke dengang, men det ved jeg nu. Det var fordi, det ikke handlede om os eller om at elske – det handlede om hans behov. Det er nok det, jeg har reageret på.

Han tog sig ikke af min utryghed – han ænsede den slet ikke. Jeg tænkte på et tidspunkt, det var sådan, det skulle være i et forhold. Når man er under pres, kan man dreje et kompas ind mod sig selv, fortæller min psykolog mig. Det gjorde jeg. Jeg troede simpelthen, jeg selv var forkert.

Op til overgrebene startede han altid med at være sød. Hvis det ikke virkede, gik det over i magt.

Bagefter blev jeg i tvivl om, hvad der var sket, og hvad der ikke var sket, fordi han manipulerede med mig. Han fortalte mig, at ting ikke var sket. Hver gang jeg følte noget, var jeg bare hysterisk.

Jeg mødte ham, da jeg var 19 år gammel. Jeg havde dårligt selvværd og en mavefornemmelse, der fortalte mig, jeg ikke skulle være sammen med ham. Men alle mine veninder sagde, han var sød og charmerende. Han kommer fra familien Danmark – en familie jeg aldrig har haft.

Jeg vidste i mange år, at noget var galt. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Jeg har ikke haft én dag i vores over ti år lange forhold, hvor jeg ikke har tænkt: Gad vide, hvor mange år, jeg skal være i det her?

Han var mig utro en del gange, og det endte ofte med, at jeg måtte undskylde for hans utroskab, fordi der var gode grunde til, at han var det. Han var ikke tilfreds.

Jeg mistede lysten til at have sex med ham. Første gang jeg tænkte, han udsatte mig for noget forkert, vågnede jeg om natten ved, at han havde haft sex med mig, mens jeg sov, fordi jeg ikke havde lyst inden. Det skete nogle gange. Jeg sagde til ham, at det skulle stoppe, men han respekterede det ikke.

Du kunne jo bare have ladet være, siger folk. Men når man er i det, er det ikke så let. Han er en mand med meget vrede i sig.

Det endte med, jeg besluttede at gå fra ham. Den aften tvang han mig til at have sex, og jeg blev gravid med vores datter. Det fik ham overbevist om, at vi skulle være sammen.

Jeg falder i igen og tænker, det kan være, han ændrer sig, og at barnet motiverer ham. Det ender med, at jeg melder mig selv til kommunen i et råb om hjælp. Jeg prøver flere gange at række ud til fagpersoner om, at der er noget galt hjemme hos os. Jeg kunne mærke, at det ikke var godt for mig eller vores barn at være i det miljø. Jeg får tilknyttet en socialrådgiver, som kommer hjem til mig to gange om ugen i et år.

På det tidspunkt kan jeg slet ikke fremtvinge lysten til ham seksuelt. Særligt ikke efter jeg blev mor til vores første barn.

Jeg gik tidligt i seng med min datter for at undgå, han skulle lægge op til sex. Jeg kunne finde på at lade være med at gå i bad i en uge. Det ændrede ikke noget. Jeg lod mine kønshår gro. Det ændrede ikke noget.

Jeg kunne mærke, når han begyndte at lægge op til sex. Der fik jeg ondt i maven og begyndte at udtænke, hvordan jeg kunne undgå det. Jeg sørgede for at have et barn ved min side, så han mistede lysten til sex. Jeg koncentrerede mig om at gøre min krop uattraktiv, at samle benene i sofaen.

Han kunne finde på at sende mig en sms om, at jeg skulle være klar ovenpå om fem minutter. Så gik jeg i panik. Jeg følte mig tit som et jagtet rovdyr. Han kunne også finde på at stille sig inde i stuen og vente på, jeg kom ind fra at have gået med hunden. Han gav børnene en is, så de var stille nede i kælderen.

Mens overgrebet stod på, mærkede jeg ingenting. Jeg var ikke til stede i det. Det eneste, jeg kunne tænke var: Hvornår er han færdig?

På et tidspunkt fandt han ud af, at hvis han var sur på børnene, så ville jeg give mig og have sex med ham. Men det er jo ikke sex. Jeg lagde mig med en pude foran øjnene, så jeg ikke kunne se ham.

Bagefter var han kortvarigt flink mod mig og børnene. Det var en ond cirkel.

Han gik med til at gå i terapi oppe ved kommunen. Det handlede primært om vores forældreskab og parforhold. Jeg vidste godt, han ikke ville have, jeg talte om ham. Jeg sagde aldrig noget til nogen om den seksualiserede vold, før vi blev skilt.

Til sidst blev jeg så syg. Jeg fik hjertebanken, jeg mistede hørelsen skiftevis på ørerne, og jeg begyndte at besvime. Jeg kunne slet ikke kende mig selv.

Min veninde, som er socialrådgiver, anbefalede mig at tage på krisecenter.

Nej, krisecenter er for kvinder, der bliver slået, tænkte jeg. Jeg var jo ikke i livsfare.

Men hun fik mig overtalt, for hun åbnede mine øjne for, at mange kvinder tager på krisecenter, og at vold kan være mange ting.

Jeg begyndte så på krisecenter og senere i Danners tilbud ’Sig det til nogen’. Først efter jeg kom på krisecenter, blev jeg bevidst om, hvordan vores forhold var. Jeg har været glad for ’Sig det til nogen’, for der var så meget tid og tålmodighed til at få lært nogle redskaber. De har været gode, for havde du talt med mig for to år siden, ville jeg ikke kunne sætte de ord på, jeg kan i dag. Der tænkte jeg, det var min egen skyld.

Da vi blev skilt, var jeg flyvende i et halvt år. Men pludselig kunne jeg ingenting. Jeg kunne ikke gå i bad, lave mad eller passe mit arbejde. Min krop gik fuldstændig ned, efter jeg fik afstand til alt det der var sket.

Jeg fik diagnosen PTSD for lidt over et år siden.

Jeg har levet i et ægteskab, hvor jeg ikke husker at have haft samtykkende sex.

Maya er et opdigtet navn, men Lev Uden Vold er bekendt med hendes rigtige identitet. Maya er anonym af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed.