Fem år efter kriminaliseringen af psykisk vold er det fortsat kun et fåtal af sager, der fører til dom. En ny undersøgelse fra Lev Uden Vold peger på manglen på faglig viden om psykisk vold som en væsentlig årsag til, at mange sager ikke når hele vejen gennem retssystemet.
Til trods for at psykisk vold er den mest udbredte form for vold i nære relationer, er kun 99 personer blevet dømt for psykisk vold, siden loven trådte i kraft. Derfor har Lev Uden Vold undersøgt det seneste års retspraksis for at belyse, hvilke udfordringer der opstår i håndteringen af bestemmelsen i retssystemet. Undersøgelsen bygger blandt andet på en analyse af 72 domme fordelt hen over et år, hvoraf der i 42 sager blev afsagt fældende dom for psykisk vold.
Psykisk vold fører sjældent til dom uden fysisk vold
Lev Uden Volds rapport viser, at der er nogle fælles karakteristika i de sager, der kommer hele vejen gennem systemet og ender med domfældelse.
Det er karakteristisk for sagerne, at den tiltalte er en mand, der i mere end halvdelen af sagerne er tidligere dømt, og hvor det er en kvindelig ekspartner, der er forurettet. Sager, hvor der falder dom for psykisk vold, er typisk præget af et omfattende voldsbillede. Der dømmes eksempelvis for en række andre kriminelle forhold. I næsten halvdelen af sagerne bliver tiltalte også dømt for grov fysisk vold, i en tredjedel af sagerne dømmes der for gentagen fysisk vold i en nær relation, og i en femtedel for voldtægt.
Når det derimod gælder de sager, hvor den tiltalte frifindes for psykisk vold, er der generelt færre kriminalitetsformer til stede, og der er færre, der også er tiltalt for grov fysisk vold.
”Det er jo en del af lovbestemmelsen med psykisk vold, at man skal kunne bevise, at der har været et mønster af handlinger, der til sammen vurderes at have været groft nedværdigende, krænkende og forulempende. Men det kan være svært for retssystemet at identificere og føre bevis i de sager, hvor den psykiske vold er mere subtil, sker over længere tid, og hvor der ikke indgår fysisk vold,” siger Louise Glerup Aner, chef for viden og formidling i Lev Uden Vold.
Manglende viden i retssystemet udfordrer domfældelse
Undersøgelsen viser, at vidneforklaringer udgør en væsentlig del af bevismaterialet i sager om psykisk vold. I 57 % af de sager, hvor der fældes dom, lægger domstolen eksplicit vægt på forurettedes troværdighed. I en fjerdedel af frifindelserne har retten vurderet, at vidnebeviset ikke har været stærkt nok til, at der kunne fældes dom. Derudover viser undersøgelsen, at domstolene også lægger vægt på, at forurettedes vidneforklaring understøttes enten af andre vidner eller digitale beviser og dermed ikke står alene.
Når vidneforklaringer spiller en så afgørende rolle for sagens udfald, stiller det krav til retssystemets aktører, lyder det fra Louise Glerup Aner:
"Når sager om psykisk vold afhænger så meget af vidneforklaringer, er det afgørende, at retssystemets aktører forstår de psykologiske mekanismer bag volden. Traumereaktioner kan påvirke ofrenes hukommelse og fremtoning, og uden den nødvendige faglige viden risikerer vi, at troværdige vidneudsagn bliver afvist."
Behov for faglig opkvalificering i retssystemet
Psykisk vold kræver en voldsfaglig forståelse gennem hele retssystemet – fra politiets indledende efterforskning til domstolenes behandling af sagen. Hvis sager om psykisk vold skal håndteres korrekt, er det nødvendigt, at de involverede aktører forstår voldens dynamikker.
"Gennem vores analyse af retspraksis står det klart, at håndteringen af psykisk vold er udfordrende for retssystemet. Lev Uden Vold opfordrer derfor Justitsministeriet til at foretage en grundig evaluering af loven," siger Louise Glerup Aner.
Download rapporten her
Spørgsmål til rapporten?
Kontakt Louise Glerup Aner
Chef for viden og formidling i Lev Uden Vold
Tlf.: + 45 31 48 44 41