Ny undersøgelse fra Lev Uden Vold: Seksualiserede overgreb kan begås med andre former for magt end fysisk vold

|

Kategorier

Nyheder
|

Ny undersøgelse fra Lev Uden Vold kaster lys over nuancerne i voldtægt. Undersøgelsen peger bl.a. på, at seksualiserede overgreb kan begås med andre former for magt end fysisk vold. Ligesom ofres modstand kan udvises på måder, som ikke nødvendigvis involverer fysisk modværge. ”Det er meget vigtigt, at kulturelle opfattelser af, hvordan et ”rigtigt” overgreb ser ud, ikke står i vejen for, at man kan få hjælp,” siger konstitueret direktør Louise Glerup Aner.

Med #MeToo og en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har seksualiserede overgreb fået en central placering i samfundsdebatten. Lev Uden Vold offentliggør i dag en ny undersøgelse om seksualiserede overgreb, som giver indsigt i de forskellige måder ofre og udøvere kan agere på under overgreb. Undersøgelsen, som er baseret på interviews med fagpersoner med erfaring indenfor området, skal give viden, så fagpersoner og omverden bedst muligt kan støtte ofre.

Konstitueret direktør i Lev Uden Vold, Louise Glerup Aner, siger om rapporten:

- Der har på samfundsplan været en bevægelse i forståelsen af krænkelser og overgreb. Men vi er langt fra i mål. Vi har fortsat brug for et sprog til at tale om seksualiserede krænkelser og overgreb, og her viser undersøgelsen de forskellige former for magt og modstand, som kan finde sted under overgreb. Med et nuanceret sprog bliver det også lettere at synliggøre, når et overgreb har fundet sted, siger Louise Glerup Aner.   

Flere former for magt

Undersøgelsen peger på, at udøvere kan anvende flere forskellige former for magt under overgreb, som rækker ud over den fysiske magt. Magtanvendelsen kan være direkte ved fx fysisk vold og verbale trusler. Men den kan også være mere subtil. Undersøgelsen giver bl.a. eksempler på nonverbal truende adfærd, følelsesmæssig manipulation og nedværdigelse som magtanvendelse ifm. et overgreb.

Udover fysisk vold som at slå og fastholde kan en udøver også udnytte ofrets passivitet. Det kan fx være, hvis ofret sover eller er påvirket af narkotika eller alkohol. Overgreb kan også udøves i et parforhold, hvor udøveren forud for seksualiserede overgreb har udsat sin partner for fysisk eller psykisk vold. For at minimere risikoen for ny fysisk vold – eller af frygt for drab – kan ofret her underkaste sig udøverens vilje og agere passivt under overgreb. 

- Vi vil gerne vise nuancerne i seksualiserede overgreb, og undersøgelsen kan forhåbentligt være med til at udfordre opfattelser af en “rigtig” voldtægt. For eksempel peger rapporten på, at relationen mellem parterne kan have betydning for, hvordan overgreb kan begås uden fysisk vold, siger Louise Glerup Aner fra Lev Uden Vold.

Ofres modstand er ofte subtil

Undersøgelsen belyser også de forskellige måder, ofre kan afværge eller afvise udøveren med modstand. Her vil modstandsformerne også afhænge af bl.a. relationen til udøveren og omstændighederne for overgrebet.

I rapporten skelnes mellem direkte og indirekte modstand. Den direkte modstand kan fx være at skubbe krænkeren, græde eller sige ”nej” og ”stop”. Ofre kan dog være mere tilbøjelige til at udvise indirekte former for modstand. Det kan være at komme med undskyldninger for ikke at ville have sex. Selv hvis ofret giver efter for pres, kan passivitet eller foregivelse af nydelse også ses som modstand. Det kan være når ofre oplever at anden modstand ikke respekteres eller for at undgå vold.

- Undersøgelsen illustrerer reaktioner, som vi i dag måske ikke ser som modstand, fordi det typisk kun forbindes med at råbe eller at skubbe. Den opfattelse gør, at nogle ofre føler tvivl, skam og mistillid til omverdenen. Virkeligheden er, at voldtægtsofre ikke altid råber om hjælp, siger ”nej” eller skubber krænkeren væk. Her må kulturelle opfattelser af, hvordan et ”rigtigt” overgreb ser ud, ikke stå i vejen for, at man kan få hjælp, siger Louise Glerup Aner fra Lev Uden Vold.

Hele rapporten kan downloades her