Ny rapport: Danmark kan gøre mere for at bekæmpe vold i hjemmet

|

Kategorier

Nyheder
|

Danmark skal ifølge Istanbul-konventionen arbejde for at forebygge og bekæmpe vold i hjemmet og vold mod kvinder. Ny rapport har undersøgt, om Danmark gør nok.

Stine Oksbjerg

Danmark skal ifølge Istanbul-konventionen arbejde for at forebygge og bekæmpe vold i hjemmet og vold mod kvinder. Ny rapport har undersøgt, om Danmark gør nok.

Danmark tiltrådte i 2014 Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder – den såkaldte Istanbul-konvention. En ny rapport fra Grevio, der er en ekspertgruppe under Europarådet med fokus på vold i hjemmet, har undersøgt, hvordan Danmark har implementeret konventionen. Læs mere om Istanbul-konventionen Ifølge Grevio skal vi i Danmark sørge for at styrke efteruddannelse hos politiet, medarbejdere i kommunerne og hos Statsforvaltningen. Ligesom der skal være en højere grad af koordinering på området. Rapporten indeholder flere konkrete anbefalinger til områder, hvor Danmark skal blive bedre i forhold til at forebygge og bekæmpe vold i hjemmet.

Psykisk vold

Ifølge Grevio er psykisk vold i dag ikke i tilstrækkelig grad kriminaliseret i Danmark. Konventionen siger bl.a., at Danmark og de øvrige lande, der er en del af konventionen, skal sikre, at psykisk vold er strafbart. Psykisk vold er i dag en del af straffeloven, men ikke som en selvstændig paragraf. Grevio mener, at den nuværende lovgivning alene rummer de grovere eksempler på trusler. Derfor opfordrer de Danmark til at lave en selvstændig paragraf, som i tilstrækkelig grad kan opfylde konventionens forskrivelse i forbindelse med psykisk vold. Læs mere om lovgivningen på området I Lev Uden Vold vil vi opfordre regeringen til at se nærmere på lovgivningen vedrørende psykisk vold.

Skilsmisse

Endnu et område, hvor Danmark ifølge Grevio skal gøre mere, er, når der skal tages stilling til, hvor et barn skal være, når mor bliver skilt fra en voldelig far. Her kritiserer Grevio Danmark for ikke at være gode nok til at beskytte moren og barnet. Grevio anbefaler, at man i Danmark kigger nærmere på behandlingen af skilsmissesager, hvor vold er indblandet. Læs hele Grevio-rapporten her.    

Vil du følge med på mail?

Har du lyst til at følge med i vores arbejde via et nyhedsbrev, kan du tilmelde dig nedenfor: Nyhedsbrevet henvender sig primært til fagpersoner, der ønsker at modtage fagligt interessante nyheder, tendenser og statistik på området. Ligesom nyhedsbrevet kan indeholde informationer om Lev Uden Volds arbejde generelt. Hvis du ikke er fagperson, men stadig er interesseret i området, er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig. [gravityform id="1" title="true" description="true"]
Tryk her for at komme væk fra denne side