Lev Uden Vold søger studentermedhjælper til kommunikation

|

Kategorier

Nyheder
|

Vi søger en engageret, initiativrig og kreativ studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med forskellige kommunikationsopgaver.

Stine Oksbjerg

Vi søger en engageret, initiativrig og kreativ studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med forskellige kommunikationsopgaver.

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der har vold tæt inde på livet? Og har du stærke kommunikative evner og lyst til at dygtiggøre dig indenfor feltet? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye studentermedhjælper. Find hele stillingsopslaget her. Du kommer til at indgå i vores løbende kommunikationsarbejde, der har til formål at informere om Lev Uden Volds virke og aktiviteter, øge kendskabet til voldsområdet i Danmark generelt samt at samle sektoren og være en vidensbaseret, troværdig og uvildig samfundsdebattør på voldsområdet.

Hvad skal du?

Vi forestiller os, at du bl.a. skal være med til at producere indhold til vores sociale medier, udvikle og vedligeholde hjemmesiden, udarbejde grafiske produktioner og hjælpe til ved planlægning og afholdelse af kurser, konferencer mv. Er der noget særligt, som du med din faglighed brænder for, og som samtidig kan være med til at løfte Lev Uden Volds kommunikation til nye højder, er det kun et plus.

Hvem er du?

Du er formentlig studerende på en videregående uddannelse, fx kommunikation, medievidenskab eller journalistik. Det er ikke afgørende, hvilken studieretning du har, men det er en fordel, hvis du er en god kommunikatør i både skrift og tale, og hvis du har erfaring med indholdsproduktion til sociale medier.

Praktisk information

Send en motiveret ansøgning og CV senest den 6. december 2020 til job@levudenvold.dk. Angiv venligst ”Student til kommunikation + dit navn” i emnefeltet på din mail. Vi behandler ansøgningerne efter ansøgningsfristen og forventer at afholde samtaler fredag den 11. december 2020. Find hele stillingsopslaget her.


VIL DU FØLGE MED PÅ MAIL?

Har du lyst til at følge med i vores arbejde via et nyhedsbrev, kan du tilmelde dig nedenfor: Nyhedsbrevet henvender sig primært til fagpersoner, der ønsker at modtage fagligt interessante nyheder, tendenser og statistik på området. Ligesom nyhedsbrevet kan indeholde informationer om Lev Uden Volds arbejde generelt. Hvis du ikke er fagperson, men stadig er interesseret i området, er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig. [gravityform id="1" title="true" description="true"]

Væk fra denne side