Lev Uden Volds nationale hotline kan kontaktes hele sommeren, mens den juridiske rådgivning er lukket i uge 30.
Mange familier holder lige nu sommerferie og nyder at tilbringe tid sammen.
For familier med vold tæt inde på livet kan den øgede tid sammen dog være ekstra hård. Gennem hele sommeren er det muligt at ringe til Lev Uden Volds nationale hotline og få hjælp og rådgivning om vold i nære relationer.
Ring anonymt, gratis og døgnet rundt på tlf. 1888
Er du i udlandet, kan du ringe 0045 33231908, men vær opmærksom på, at opkald fra udlandet kan koste penge.
Lev Uden Volds nationale hotline er en anonym og gratis telefonrådgivning, der har åbent 24 timer i døgnet, året rundt.
Vi er til for dig:
- Som er udsat for vold fra en nær relation– fx din partner eller et andet familiemedlem.
- Som udøver vold mod dem, du elsker – fx din partner eller dine børn.
- Som har været udsat for voldtægt og/eller andre former for seksualiseret vold.
- Som er pårørende til en voldsudsat eller voldsudøver.
- Som er fagperson i kontakt med personer berørt af vold i nære relationer.
Gratis juridisk rådgivning
Lev Uden Volds juridiske rådgivning holder lukket i uge 30, men er ellers åben for telefoniske henvendelser hele sommeren. Rådgivningen kan kontaktes mandage mellem kl. 9.00-14.00 og tirsdage og torsdage mellem kl. 09.00-15.00. Uden for disse tidsrum kan du sende en mail, som vil blive besvaret hurtigst muligt.
Læs mere om Lev Uden Volds nationale hotline og juridiske rådgivning her
Lev Uden Volds sekretariat holder lukket i uge 31, men kan ellers kontaktes sommeren igennem på tlf. 31 51 44 41 eller kontakt@levudenvold.dk.
Vi ønsker alle en god sommer.
Få også hjælp og rådgivning andre steder
Lev Uden Volds nationale hotline kan også brobygge til specialiseret hjælp. Ring 1888 for at få rådgivning om, hvor der er en ledig krisecenterplads – eller hvilket ambulant hjælpetilbud, der passer til netop din situation.