Lev Uden Volds nationale hotline kan kontaktes døgnet rundt – hele julen. Ring 1888, og tal med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.
Mange familier holder lige nu juleferie. For mange er ferien en hyggelig tid med varme stunder, men for familier med vold tæt inde på livet, kan den øgede tid sammen være særligt svær.
Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning om vold i nære relationer, kan du kontakte Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888. Hotlinen har åbent døgnet rundt, hele året.
Hotlinens målgruppe er voldsudsatte og voldsudøvende mænd og kvinder, pårørende og fagpersoner. Derudover er mennesker udsat for seksualiseret vold i ikke-nære relationer også en del af målgruppen.
Læs mere om Lev Uden Volds nationale hotline her.
Sekretariat holder lukket i julen
Lev Uden Volds kontor holder lukket i julen fra og med den 23. december til og med den 2. januar 2023. Kontakter du Lev Uden Volds kontor telefonisk eller på mail i denne periode, kan du derfor først forvente at få svar efter den 3. januar 2023, hvor vi hurtigst muligt vil behandle din henvendelse.
Drejer det sig om en pressehenvendelse, kan du kontakte Lev Uden Volds pressevagt, som vil behandle din henvendelse hurtigst muligt. Se pressekontakt her.
Lev Uden Vold ønsker alle en glædelig, tryg jul og et godt nytår.
Få også hjælp og rådgivning andre steder
På vores hjemmeside har vi samlet en liste over andre rådgivningstilbud i forbindelse med vold i nære relationer.