Få hjælp og rådgivning om vold i nære relationer hele julen

|

Kategorier

Nyheder
|

Lev Uden Volds nationale hotline kan kontaktes hele julen – døgnet rundt. Ring 1888, og tal med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.

Mange familier holder lige nu juleferie. For mange er ferien en hyggelig tid med varme stunder, men for familier med vold tæt inde på livet kan den øgede tid sammen være særligt svær. 

Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning om vold i nære relationer, kan du kontakte Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888. Hotlinen har åbent døgnet rundt, hele året.  

Hotlinen er for mennesker, der er berørt af vold – både dem, der er udsat for eller udøver vold, samt pårørende og fagpersoner. Derudover kan mennesker udsat for seksualiseret vold i ikke-nære relationer også få rådgivning. 

Læs mere om Lev Uden Volds nationale hotline her. 

Brug for juridisk rådgivning? 

Lev Uden Volds juridiske rådgivning holder lukket torsdag den 25. december, fredag den 26. december og torsdag den 1. januar 2026. Efter nytår kan den juridiske rådgivning kontaktes efter de normale åbningstider.

Find svar på hyppige juridiske spørgsmål her. 

Sekretariat holder lukket i julen 

Lev Uden Volds kontor holder lukket i julen fra og med den 22. december til den 5. januar 2026, hvorefter vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.

Drejer det sig om en pressehenvendelse, kan du kontakte Lev Uden Volds pressevagt, som vil behandle din henvendelse hurtigst muligt. Se pressekontakt her.   

Lev Uden Vold ønsker alle en glædelig, tryg jul og et godt nytår.  

Søger du et andet rådgivningstilbud?

Klik dig ind på Lev Uden Volds digitale kort, og søg ud fra fx geografi, målgruppe eller type af tilbud.

 

Tryk her for at komme væk fra denne side