Læs hele kommentaren nedenfor eller se den hos Politiken ved at trykke på billedet.
Hjælpen til folk, der begår eller udsættes for vold, er helt utilstrækkelig
Hjælpen til dem, der udsættes for og udøver vold i nære relationer, er i dag langtfra god nok.
Kapaciteten er slet ikke tilstrækkelig, og de tilbud, der gives, er alt for begrænsede.
Voldsudsatte har alene ret til at tage ophold på et krisecenter, som er det rigtige for nogle, men langtfra for alle. Derimod har hverken voldsudsatte eller udøvere ret til ambulant behandling ifølge lovgivningen i dag. Det skal der laves om på. Det er både menneskeligt og samfundsøkonomisk det rigtige at gøre.
Derfor er det meget positivt, når ligestillingsministeren (i Politiken 27.12.) siger, at vi skal have sikret den rette hjælp til udøverne ved at ændre serviceloven.
Det er vigtigt for de familier, der i dag ikke får den hjælp, de har behov for, og især for de børn, der lever med volden.
MEN VI SKAL længere end det. Vi skal også sikre de voldsudsatte flere – især ambulante – tilbud end dem, der findes i dag.
De seneste tal fra sommeren 2018 viser, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd hvert år udsættes for fysisk partnervold. Hvis man ser på den psykiske vold, der bliver kriminaliseret i det nye år, er antallet af voldsudsatte dobbelt så højt. For hver udsat er der en voldsudøver.
Til sammenligning blev der ifølge Danmarks Statistik indskrevet 1.687 kvinder på et kvindekrisecenter i løbet af 2017. Ud over krisecentre findes der nogle få ambulante tilbud til voldsudsatte og udøvere, der stort set udelukkende er båret af civilsamfundet på midlertidige bevillinger.
Mødrehjælpens Ud af Voldens Skygge, Center for Voldsramte under Region Hovedstaden samt det nye tilbud Sig Det til Nogen, som er etableret på tre krisecentre, er nogle af de mest omfattende tilbud.
Derudover har Lev uden Vold et tilbud om efterværn til voldsudsatte. Disse fire tilbud kan årligt tilsammen rumme ca. 500 voldsudsatte.
Der er altså et åbenlyst mismatch mellem antallet af kvinder, der udsættes for vold, og de tilbud, der gives. Det samme er tilfældet, hvis man ser på udsatte mænd.
Samtidig er de tilbud, man ifølge lovgivningen har ret til, ikke dækkende for den hjælp, de voldsudsatte har behov for.
Ser vi på hjælpen til voldsudøvere, er det endnu mere begrænset, hvilken støtte der er tilgængelig for dem, der ønsker hjælp til at komme ud af deres voldelige adfærd. Et af de få specialiserede tilbud i dag er behandlingstilbuddet Dialog Mod Vold, der alene har kapacitet til blot 200 voldsudøvere årligt. Ventetiden er i øvrigt to år.
Hjælpen i dag til både voldsudsatte og udøvere er med andre ord ikke tilstrækkelig.
Hverken i omfang eller i retten til flere differentierede tilbud. Derfor er der desværre lang vej, før vi – uanset hvor i landet vi bor – bliver mødt med den rigtige hjælp, støtte og tilbud, hvis vi udsættes for vold eller som voldsudøver har indset, at vi skal gøre noget ved vores problem.
DET HANDLER både om at sikre en ordentlig visitering i forhold til behovet for hjælp, retten til flere tilbud som en del af serviceloven og endelig om, at der er en ordentlig måde at finansiere dem på. Ministeren tager et første vigtigt skridt.
Men det bør kun være en begyndelse.