Nyt rådgivningstilbud til voldsudøvere

Lev Uden Vold har netop oprettet en ny telefonrådgivning, der skal hjælpe kvinder og mænd med at slippe den voldelige adfærd.

At udøve vold er ofte forbundet med skam, og mange holder det hemmeligt for omverdenen. Formålet med Lev Uden Volds nye telefonrådgivning til voldsudøvere er at bryde tabuet og hjælpe med at kortlægge de problemer, der ligger til grund for volden.

Vores rådgivere tager udgangspunkt i, at man ønsker hjælp til at gøre noget anderledes og bedre fremover. Ved at tale om bekymringerne for at udøve vold og tilbyde vejledning, håber vi at være med til at sørge for færre voldsudsatte i fremtiden.

Hvordan hjælper rådgivningen?

Vi kan blandt andet hjælpe dig med:

  • Skam og skyld relateret til at have udøvet vold.
  • Øget forståelse for egen voldshistorie og voldsudøvelse.
  • Rådgivning i forhold til at skærme børnene for de voksnes konflikter.
  • Øget indsigt i faresignaler – både hos dig selv og din omgangskreds.
  • Råd og vejledning til nye måder at kommunikere på, og hvordan du løser konflikter og problemer uden vold.

Kort om forløbet

Du kan sende en mail til samtale@levudenvold.dk for at få et tilbud om telefonrådgivning.

Rammer for telefonrådgivningen til voldsudøvere:

  • Den psykologiske telefonrådgivning er for voksne mænd og kvinder, der har udøvet vold i nære relationer eller er bekymret for at udøve vold fremadrettet.
  • Vi tilbyder som minimum en enkel telefonsamtale. Der kan afholdes op til 5 samtaler af omkring 50 minutters varighed pr. gang.
  • Imellem telefonsamtalerne modtager du også materiale og øvelser på mail, der kan inspirere til at komme volden til livs.

Læs en oversigt over andre tilbud til voldsudøvere her.


Vil du følge med på mail?

Har du lyst til at følge med i vores arbejde via et nyhedsbrev, kan du tilmelde dig nedenfor:

Nyhedsbrevet henvender sig primært til fagpersoner, der ønsker at modtage fagligt interessante nyheder, tendenser og statistik på området. Ligesom nyhedsbrevet kan indeholde informationer om Lev Uden Volds arbejde generelt.

Hvis du ikke er fagperson, men stadig er interesseret i området, er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig.

Tilmelding til nyhedsbrev

  • Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du samtidigt samtykke til, at vi gemmer og opbevarer din mail og dit navn.
Væk fra denne side