Ny statistik om voldsudsatte kvinder og deres børn

|

Kategorier

Nyheder
|

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal om voldsudsatte kvinder og deres børn på kvindekrisecenter i 2017.

Næsten 1.700 kvinder kom på kvindekrisecenter i 2017. Det viser nye tal om voldsudsatte kvinder og deres børn fra Danmarks Statistik.

Find hele statistikken hos Danmarks Statistik her.

Det præcise tal lyder på 1.687 kvinder, der blev indskrevet på landets kvindekrisecentre i 2017. I lidt over halvdelen af opholdene havde kvinden børn med.

Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden

De fleste kvinder, der kom på et kvindekrisecenter i 2017 kom fra Region Hovedstaden. Ud af de i alt 1.687 indskrevne kvinder kom 34 procent svarende til 579 kvinder fra Region Hovedstaden. Den laveste andel på 8 procent svarende til 127 kvinder kom fra Region Nordjylland.

Fra Lev Uden Volds pladsoversigt over landets krisecentre, ser vi også, at belægningsprocenten er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland.

Ifølge den nye statistik er det meget forskelligt, hvor længe kvinderne og deres børn bor på et krisecenter, men i gennemsnit boede hver kvinde 62 døgn på et kvindekrisecenter.

Der er markant flere af de voldsudsatte kvinder fra Region Hovedstaden med lange ophold på et krisecenter. Næsten 30 procent af de indskrevne kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig mellem 120-365 døgn på et krisecenter i 2017.

Kvindernes alder og oprindelsesland

I gennemsnit var kvinderne med ophold på et krisecenter 35 år. Knap en femtedel af kvinderne var mellem 18-24 år, mens 10 procent af kvinderne var 50 år og derover.

Omkring halvdelen af kvinderne – svarende til 817 kvinder – har dansk herkomst. 41 procent af kvinderne – svarende til 699 kvinder – har et andet oprindelsesland end Danmark.

Lev Uden Vold driver den nationale hotline, hvor blandt andre voldsudsatte kan ringe og få hjælp og rådgivning. I henvendelserne til hotlinen er det også cirka halvdelen af kvinderne, der har dansk herkomst.

Flere tal fra den nye statistik:

  • I alt blev der medbragt 1.649 børn på et kvindekrisecenter i 2017.
  • I gennemsnit opholdte hvert barn sig 60 døgn på et kvindekrisecenter i 2017.
  • 243 kvinder og 245 børn havde mere end et ophold på et kvindekrisecenter i 2017.

Find statistikken hos Danmarks Statistik her.

Find tal om kvinder og børn på krisecenter i 2016 i årsstatistikken fra Socialstyrelsen og LOKK.

 

 


Vil du følge med på mail?

Har du lyst til at følge med i vores arbejde via et nyhedsbrev, kan du tilmelde dig nedenfor:

Nyhedsbrevet henvender sig primært til fagpersoner, der ønsker at modtage fagligt interessante nyheder, tendenser og statistik på området. Ligesom nyhedsbrevet kan indeholde informationer om Lev Uden Volds arbejde generelt.

Hvis du ikke er fagperson, men stadig er interesseret i området, er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig.

Tilmelding til nyhedsbrev

  • Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du samtidigt samtykke til, at vi gemmer og opbevarer din mail og dit navn.
Væk fra denne side